Forlagsdrift handler

ILDSJÆL OG PRAKTIKER: – Asger Schnack mener, det er vigtigt, at oversatte forfattere bliver repræsenteret med hele værker. Og ikke kun ender i forskellige udvalg. (Foto: Lars Gundersen)

ikke altid kun om at skabe bøger, der topper på bestsellerlisten. Det kan også have et idealistisk islæt og handle om at udgive de titler, som man personligt brænder for. Også selv om bøgerne kun sælger i ganske få eksemplarer...

BONUS-INFO:
Klik gennem webgalleri med forsider og tekster fra Bebop

INTERVIEW: Denne filosofi [i indledningen, red.] synes at styre udgivelserne fra det lille, karakteristiske forlag, Bebop, som bevidst satser på de smalle bøger. Gennem en årrække har forlaget introduceret os til nye stemmer i den europæiske avantgardelitteratur og givet os genoptryk af sværtopdrivelige danske digtsamlinger. Alt sammen i et lækkert udstyr, hvor der er lagt vægt på den grafiske tilrettelæggelse, ofte med forsider af kunstneren Per Kirkeby.

I dette e-interview med Sentura fortæller Bebops omdrejningspunkt, forlæggeren Asger Schnack, om forlagsdriften, økonomien og udgivelses-processen – og om det personlige engagement, der ligger bag de færdige bøger og som får hele maskineriet til at køre rundt.

– Da jeg lavede Swing i sin tid, var det mere eller mindre min egen generation, jeg udgav. Swing var et forlag blandt mange andre. Som Dan Turèll sagde engang: Vi var hinandens forlæggere. Henning Mortensen havde Jorinde & Joringel, Henrik Have havde – og har – Edition After Hand, Kenn André Stilling havde Forlaget Sommersko, og der var Sigvaldis Forlag m.fl. Det var det, vi kaldte undergrunden, selv om man kan diskutere, hvorvidt de enkelte forlag egentlig var undergrundsforlag.

– Swing var et lille forlag, men det fungerede som et etableret forlag, med salg igennem boghandelen etc., og blev i øvrigt senere købt op af Borgens Forlag, hvor jeg var ansat som redaktør. Men altså, vi udgav hinanden, og jeg udgav både Dan Turèll, Marianne Larsen, Johannes L. Madsen, Peter Laugesen, Per Kirkeby, Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Rolf Gjedsted, Klaus Høeck, Eske K. Mathiesen m.fl.

– Der var denne idé med at være virksom flere steder på samme tid, for ikke at sige overalt. Det var en meget stærkt blomstrende tid, hvor der vitterlig var et "vi". Det kan ikke genskabes, men man kan lave noget andet. Derfor kaldte jeg også forlaget noget andet, da jeg startede igen, for idéen var en anden. Nu var hele generationsfornemmelsen – af gode grunde – forsvundet. Andre generationer havde i mellemtiden markeret sig som generationer, inden også de var opløst og havde gjort plads til den næste nye generation. Så det var meningsløst at gentage Swing.

Den hullede avantgarde
Avantgarden – især dadaismen og surrealismen – sætter sig på en pæn andel af de 37 titler, som du foreløbig har udgivet på Bebop: Tristan Tzara, Hans Arp og Robert Desnos… Er det dine personlige favoritter, du importerer?

– Det må jeg sige ja til. Alle bøgerne på Bebop er mine personlige favoritter, det gælder sådan set også for de danske udgivelser. Hvad angår de udenlandske bøger, er det rigtigt, at de fleste af dem hører til i kategorierne dadaisme og surrealisme. Det har altid undret mig, at hele denne bevægelse omkring Første Verdenskrig gik uden om Danmark.

– Der var nogle enkelte pip i den hjemlige litteratur, men de blev hurtigt kvalt. Her tænker jeg først og fremmest på Harald Landt Momberg. Siden kom jo gruppen omkring Linien, Gustaf Munch-Petersen, Bodil Bech og selvfølgelig Jens August Schade, under krigen var der Jørgen Nash, vigtig er Iljitsch Johannsen og kort efter Uffe Harder. Men ellers skal vi frem til 1960'erne, før vi får en tilsvarende nyhed.

– Og det var faktisk også først på det tidspunkt, at der for alvor kom nogle oversættelser af den europæiske modernisme, og ofte kun i form af antologier. Der er selvfølgelig undtagelser, den meget væsentlige antologi Tvivlens Plageaand udkom for eksempel allerede i 1947. Men det er forbløffende, så mange huller der er at fylde ud! Så det gik jeg i gang med. Jeg er gået efter de digtere, jeg synes er vigtigst, men også efter dem, hvor nyheden var størst.

– For de fleste af udgivelserne gælder det, at deres forfatter ikke tidligere er udkommet på dansk i bogform. Især er jeg interesseret i malere, der også er digtere: Hans Arp, Wassily Kandinsky, Francis Picabia og herhjemme Per Kirkeby. Desuden har jeg udgivet bøger af både Yves Klein og Rupprecht Geiger.

En bestseller er ikke altid en succes
Størstedelen af Bebops titler kan vel siges at tilhøre den smalle litteratur. Er det ikke lidt af en satsning at udgive den slags bøger?

– Det kan man roligt sige. Men jeg har fra starten vidst, hvad jeg gik ind til. Jeg ærgrer mig derfor ikke, når bøgerne ikke sælger mere, end de gør. Jeg glæder mig derimod over det, hver eneste gang der bliver solgt en bog! Det er en nødvendig indstilling, når man beskæftiger sig med bøger, der traditionelt har så lille et publikum.

– Nu gælder det i øvrigt ikke alle titlerne. Dan Turèll sælger i flere eksemplarer end nogen af de andre, og sjovt nok J.P. Jacobsen, og til dels også Per Højholt. Men det er stadig væk meget få eksemplarer, vi taler om. Naturligvis kan det virke pudsigt, at der er denne interesse for (nogle af) de danske titler og næsten ingen for de udenlandske, som dog er nyheden. Det gælder også for avisernes vedkommende. En ny Dan Turèll-udgivelse bliver anmeldt i alle aviser, hvorimod de udenlandske titler i flere tilfælde slet ikke bliver anmeldt. Sådan er det bare. Og igen er kunsten ikke at ærgre sig over det, men glæde sig over de anmeldelser, der trods alt kommer.

– At det er provinsielt, er der ingen tvivl om. Det er den samme provinsialisme, der gjorde, at bøgerne ikke for længst er udkommet på dansk, og at deres forfattere er ukendte, selv for mange litterært interesserede. Men idéen med Bebop er jo netop at gøre dem kendte. Det er en satsning, men en satsning, der på en måde allerede er en succes. En stor salgssucces er efter mine begreber ikke nødvendigvis en succes. Det kommer an på, hvad det er for en bog. Hvis indholdet er tåbeligt, bliver skandalen kun større, jo større salgstallet er. En bog, der kun sælger i et lille oplag, kan derimod være en succes, alene ved at den er blevet gjort tilgængelig på dansk.

Bogen som kunstnerisk objekt
Du gør meget ud af bøgernes fysiske form: fra papirkvalitet og valg af skrifttype til de flotte omslag af Per Kirkeby. Hvorfor vægte den del så højt – er det ikke "indholdet", der tæller?

– Selvfølgelig er det indholdet, der tæller. Men for mig hænger disse ting sammen. Bogen som helhed er budskabet. Den måde, bogen ligger i hånden på, papirkvaliteten og ikke mindst tilrettelæggelsen er en måde at kommunikere på. Det er ikke for meget sagt, at det er en måde at kommunikere et menneskesyn på. Det æstetiske er ikke noget, der hænger frit i luften, det er en integreret del af det, som bogen – og i sidste ende forlaget – vil sige.

– Jeg opfatter hver eneste bog som et kunstnerisk objekt, der er skabt i et samarbejde mellem trykkeri, grafikere og omslagskunstner. Trykkeriet – Narayana Press – er det samme, som jeg brugte, da jeg lavede Swing, og jeg kunne ikke forestille mig at bruge andre. Grafikerne Mette & Eric Mourier har tilrettelagt samtlige bøger, og lavet foldere og logo. De er superprofessionelle, og samtidig har de en indstilling til arbejdet med bøger, som jeg føler mig fuldstændig i overensstemmelse med.

– Og at Per Kirkeby nu har lavet 30 omslag til Bebop, er ikke tilfældigt. Han er simpelt hen en del af Bebop. Med hans omslag lykkes den idé, der hele tiden har været Bebops: at skabe et krydsfelt imellem poesi og billedkunst. Og læg mærke til, hvordan han i hvert enkelt tilfælde forholder sig til bogen. Det enkelte omslag rummer ikke blot en kommentar til indholdet, det indgår som en del af det samlede udtryk. I øvrigt lavede Per Kirkeby også en række omslag til Swing i sin tid.

Alle har råd til Bebops bøger
Alle de første bøger fra Bebop kostede kr. 200,-. Men for nylig halverede du prisen og ændrede formatet. Hvordan hænger det sammen økonomisk?

– Det gør det heller ikke. Men idéen med den Anden Bølge – jeg kalder serierne for Første Bølge og Anden Bølge – var at lave nogle bøger, der var så billige, at ingen ville lade være med at købe dem, fordi de var for dyre. Der kunne være andre grunde, men prisen kunne ikke være problemet. Jeg havde hørt så mange gange, at bøgerne var for dyre, både fra boghandlere og fra kunder, at jeg ikke orkede at høre det igen.

– Selv kunne jeg ikke forstå det, jeg syntes, kr. 200,- var en rimelig pris. Og det var helt bevidst, at jeg ikke valgte 198 eller 199, men tog det lige beløb, ligesom jeg fra begyndelsen valgte den samme pris for alle bøgerne, ligegyldigt hvor mange sider de var på, eller hvor dyre de – af andre årsager – havde været at producere, for på den måde at understrege, at prisen var symbolsk. Men mange mennesker har svært ved at acceptere kr. 200,- for en tynd bog – selv om den har et originalt omslag af Per Kirkeby og i øvrigt er trykt og tilrettelagt efter alle kunstens regler.

– Godt, sagde jeg, så halverer vi prisen! Samme kvalitet hele vejen igennem, men et mindre format og en anden lak på omslaget. Og det sidste skridt tog jeg, da jeg ved årsskiftet satte prisen på de 24 bøger i Første Bølge ned også, så alle Bebops udgivelser nu koster det samme, nemlig kr. 100,- pr. styk.

– Som sagt kan det ikke lade sig gøre ud fra en almindelig tankegang og i den virkelige verden. Grunden til, at det alligevel er lykkedes indtil nu, er, at flere mennesker har været – og er – yderst hjælpsomme: Nogle har arbejdet gratis, mens andre på anden måde har vist storsind over for forlaget. Og så skyldes det selvfølgelig også, at jeg selv udfører alle øvrige funktioner og betaler underskuddet.

– Endelig skal det nævnes, at det i flere tilfælde ikke var gået uden støtte fra diverse fonde. Langtfra alle titler har fået støtte, men nogle har, og det er klart, at jeg hver gang er meget taknemmelig, for det har muliggjort nogle titler, der ellers ikke ville være udkommet.

Fra idéfase til færdig udgivelse
Jeg kan forestille mig, det er et større maskineri, der bliver sat i gang, når du har set dig varm på en titel, du gerne vil udgive. Hvordan foregår det?

– Det første er selvfølgelig at få idéen. Det er i mange tilfælde gammel kærlighed, men dog ikke altid. Nogle af titlerne er jeg faldet over ved anden læsning. Mina Loy kendte jeg for eksempel ikke, før jeg sad og læste Arthur Cravan. Så blev jeg voldsomt interesseret og dybt fascineret – også af hendes ualmindelige skæbne. Derefter er det jo et spørgsmål om at få rettighederne, og det kan i nogle tilfælde være et langvarigt projekt, i andre tilfælde går det let og smertefrit. Men der skal selvfølgelig betales et forskud!

– Så går det videre med at finde en oversætter. Som regel har det nu givet sig selv, for det er stort set de samme, der har oversat for Bebop, alt efter hvilket sprog der er tale om. Manni Crone – og siden hen Rosita Crone og Julie Melskens – fra fransk, Herbert Zeichner fra tysk, Helge Krarup fra spansk, Geeske de Witte og Aino Roscher fra flamsk, Mette Moestrup fra norsk og Pia Juul fra engelsk. Det er et hold, jeg er meget stolt af! Jeg har selv medvirket i flere tilfælde i en slags pingpong, som er noget af det mere spændende, der findes.

– Herefter går der en kopi af manuskriptet til Per Kirkeby, så han kan lave omslaget, samtidig med at Mette & Eric Mourier tilrettelægger bogen. Så hedder det korrekturlæsning og detaljer og vidunderlige samtaler undervejs, inden materialet bliver sendt til trykkeriet. Også her er det et opløftende samarbejde, som først og fremmest bygger på, at jeg har en fuldstændig tillid til, hvad der foregår.

– Det er hver gang en stor dag, når der kommer færdige bøger. Der skal skrives pressemeddelelser, og boghandlerne skal orienteres, bøgerne skal sendes til anmeldelse, hjemmesiden skal opdateres, og der skal aflægges besøg hos udvalgte boghandlere og så videre, for at bøgerne i videst muligt omfang er kendt af de rette. Her ville man selvfølgelig gerne have haft nogle penge, så man kunne annoncere i dagspressen, men det ligger uden for mulighederne. Det eneste sted, jeg annoncerer, er i BogMarkedet, hvor jeg hver gang indrykker en annonce under rubrikken Udkomne bøger.

– En ting, der i den forbindelse virkelig ærgrer mig, er, at Nye Bøger blev nedlagt. Det var et dejligt demokratisk organ, der samlede stort set alle titler, der udkom på dansk i årets løb, fra såvel store som små forlag. Havde man det, så vidste man, hvad der var udkommet. Nu er det svært, hvis ikke umuligt, at finde den information.

Udvidelse og vedligeholdelse
Hvad er det bedste ved at have sit eget forlag?

– Det bedste er, når der kommer færdige bøger, og man selv er tilfreds med resultatet. I forhold til at være ansat på et forlag – som klart har sine fordele, hvis man gerne vil udgive bøger og samtidig have en normal privatøkonomi! – er fordelen, at man ikke står til ansvar over for andre end sig selv, når bøgerne giver underskud.

– Jeg har i al beskedenhed gerne villet medvirke til at udvide det litterære billede, som det tegner sig i Danmark, dvs. inklusive oversættelses-litteraturen. En væsentlig side af den internationale modernisme har stort set ikke været repræsenteret i Danmark. Det er naturligvis tilfredsstillende at vide, at flere af disse forfatterskaber nu foreligger på dansk, ikke i udvalg, men med en eller flere hele bøger.

– Et udvalg kan have den virkning, at det spærrer for fremtidige udgivelser af den pågældende forfatter, hvorimod udgivelsen af et enkelt værk i sin helhed kan åbne vejen for andre udgivelser, evt. på et andet forlag. Endelig er jeg også glad for at have været med til at gøre nogle for længst udsolgte – og ofte uopdrivelige – danske udgivelser tilgængelige. Bøgers levetid på markedet er i almindelighed ganske kort. Med disse genudgivelser – og enkelte andre titler, der falder uden for denne kategori – har Bebop medvirket til at pege på en litteratur, der ikke nødvendigvis er skrevet i år.