ANMELDELSE
Bent Otto Hansen:
Blindforsøg
Digte
56 sider
kr. 100,-
Attika 2001

Bent Otto Hansen, der er journalist, var fodboldkommentator på TV3 i 90erne og siger selv, at det var en drøm, der gik i opfyldelse. Han er i gang med at skrive kriminalromanen Mord På Landsholdet.

Blindforsøg er udkommet på Forfatterforlaget Attika. Det blev startet i 1971 af Ulrik Gräs og Johannes L. Madsen, der efter et par bøger på etablerede forlag begge havde lidt den tort at få returneret et manuskript.
Forlaget er navngivet efter det amerikanske fængsel Attica, hvor fangerne gjorde oprør. Imidlertid stavede trykkeren af forlagets første bog på sin egen helt anarkistiske facon. Et c blev pludselig til et k.
Efter op- og nedture for forlaget, som i tidens løb bl.a. har udgivet Knud Sørensen, Torben Bille, Vagn Steen og Viggo Madsen, overtog Flemming Madsen Poulsen i 1996 de sørgelige rester. Madsen Poulsen fik banket forlaget op igen, og i dag udgiver forlaget omkring 25 titler om året. I år har forlaget dog fået særligt mange kvalificerede manuskripter og har udgivet hele 35 bøger. Forfatterne finansierer selv udgivelserne og annonceringen. Men hvor forfatterne på de store forlag typisk modtager 15% i royalty, kan Attikas forfattere putte hele 50% i lommen. Man kan udgive på Attika, hvis to konsulenter siger god for manuskriptet.

Kilde: Dagbladet Information

Tidligere tv-fodboldkommentator debuterer som lyriker, kundgør overskriften til den pressemeddelelse, der følger med 43-årige Bent Otto Hansens debutdigte, Blindforsøg.
Åh, tænker man.
Måske har vi at gøre med en sportsjournalist, der ikke længere kan holde metaforerne inden for fodboldtrøjen. Én hvis sproglige kreativitet langsomt har grebet om sig. Og nu nu nu er parat til at nette den med en dundrende helflugter af en digtsamling.

Men bogen forbliver et bananskud af en jordstryger.
Det bedste ved hele digtsamlingen er faktisk pressemeddelelsen. Den er veloplagt, sjov og fjollet. "Jeg har på en måde smidt fodboldstøvlerne, så man kan se mine versefødder" siger den bl.a.

Fjoget-fjollede rim
Taget for pålydende, tager digtene umiddelbart fat i de store eksistentielle spørgsmål. Kærlighed. Kedsomhed. Ensomhed. Og ikke mindst: tv-kiggeriet.
Men læseren føler hurtigt, at han ikke bliver taget alvorlig og befinder sig i en mellemting mellem en børnedigtsamling a la Halfdan Rasmussen og en Hvedekorns digter, der lige skal afprøve nogle forskellige tonefald.

De fleste af digtene er delt op i strofer på én eller to linjer. Og det udvikler sig til en mani, der bliver ensformig i længden. Mange af dem rimer eller har forskellige sprogspil. De er sjove for nogens vedkommende, fx "herut med hr. og fru cerut". Men lige så tit virker de som en slags fjoget-fjollede papegøjerim, fx "afgørelsens time/er inde i en stime".

Bogen er heller ikke gennembearbejdet på den måde, at der er en udvikling eller en nødvendig sammenhæng mellem de enkelte digte. Den består snarere af en række digte, der tilfældigvis står sammen i en bog, helt bogstaveligt en samling af digte.

Ikke et selvmål
Bent Otto Hansen laver ikke et totalt selvmål. Han har øre for sproget og kan en del skriveteknik.
Det er ikke sædvane at se en debutant, der destillerer, begrænser sig og som er opmærksom på ikke at hælde adjektiver ud over siderne. Sprogspillene kan som sagt også være morsomme, fx "pessarpassiar" eller "hellere lammebov end bovlam".
Og er der fornøjelse ved at læse digtene, så består den i at læse de skøre indfald op for vennerne.

De bedste digte er de længste, der dog aldrig overstiger én side. I dem kan man mærke, at noget simrer.
Måske noget, der i virkeligheden stammer fra den underligt efterhængte bemærkning i pressemeddelelsen: "slutter Bent Otto Hansen, der bor alene i en lille lejlighed på Bispebjrg i København NV".
Her aner man ansatsen til et lille drama om ensomhed, spøjse eksistenser eller hvordan Den Store Overdommer – måske – måske ikke – har uddelt gule kort i livet til forfatteren.

Vil Bent Otto Hansen fortsat være lyrisk spiller i røven af 4. divison, skal han bare blive ved i samme skure.
Men vil han spise kirsebær med de store, må han - for nu for en sidste gang at skamride sportsmetaforerne til det skingre - ind i en glidende tackling med både sprog og emne.
Og selvfølgelig kan du det, Bent Otto.

Jeg er varm grød
til natten

du er katten

jeg kan ikke gå ikke nå

kom nu

æd mig, slug mig, spis mig op
i et sus af smør og sukkerrus

og skynd dig, skynd dig
med den første mundfuld

før der kommer mus

jeg laver bølgen
i min stue

ene mand i mediehavet

bestemmer selv starten

holder kadencen
hele vejen rundt

få så de arme ned
råber naboen

okay
okay

fjernsyn
med nærsyn

kanal klog og dum

flæsk i bølgegang

dejlige død
og nådsens brød

herut med hr. og fru cerut