Effektiv underholdning

Statsministeren er holdt op med at sexe med fruen, og hans spindoktor har verdens mindste tissemand… Den slags detaljer fra magtens korridorer er der flere af i Nedtælling til mord, og selvom de dybest set er virkeligt forstyrrende, så er romanen faktisk overraskende god.

ANMELDELSE: Med fare for at virke overfladisk vil jeg tillade mig helt og aldeles at se bort fra den efterhånden temmelig længe verserende snik-snak om litterære kvaliteter hos (især: kvindelige) krimiforfattere (især: fra Sverige) i min tilgang til Gretelise Holms fjerde bog om journalisten Karin Sommers færd ud i den danske underverden.

Jeg er ikke sikker på, at romanen ville stå distancen, hvis man betragtede den som et stykke samtidskunst og vejede dens ord på en litterær guldvægt, som de svenske krimier åbenbart skal. Men betragter man Nedtælling til mord, som det den giver sig ud for at være: En underholdende knaldroman af en krimi, så holder den hele vejen.

Ministerdrab
Så lad os både starte og slutte der: Jeg er ikke ubetinget begejstret for de første tre bøger om Karin Sommer. Ind imellem bliver der lidt langt mellem snapsene og lidt kort mellem hverdagslivets fortrædeligheder i det sydsjællandske univers. Men i denne roman balancerer tingene anderledes godt.

Hovedpersoner og bipersoner får den plads, de skal bruge for at skabe en realistisk scene, plottet forgrener sig og vides ud til det uoverskuelige, inden det hele samles nydeligt og går op som en trylleknude, der efterlader rebet glat og uden spor af alle de mange forviklinger fra før.

Historien er den enkle men dramatiske, at integrationsministeren henrettes under hendes morgenløbetur i boges første kapitel. Herefter spoler Holm tiden tilbage og afvikler handlingen i dagene op til mordet i en række forskellige miljøer, der involverer alle samfundslag fra toppen af dansk erhvervsliv til bunden af prostitutionsmiljøet og den organiserede tiggerindustri på gaden i København.

Genkendelige figurer
I Nedtælling til mord møder vi adskillige særdeles genkendelige figurer: Der er en statsminister med en fru Mette, som nærmest går i ét med gardinet. Der er statsministerens spindoktor med en fru Olga, som hæver lige rigeligt på mandes repræsentationskontokort. Og der er en integrationsminister med en godsejermand, som bruger lige rigeligt med udenlandsk arbejdskraft…

Og disse velkendte ansigter og deres ind imellem ligeså velkendte gøren og laden er både en styrke og en svaghed i romanen. En styrke fordi de på et eller andet plan er med til at forankre handlingen og gøre den mere plausibel. En svaghed fordi de – trods dette – ikke bruges til noget særligt, og derfor virker det som unødvendigt barnagtigt drilleri, når Holm udstyrer spindoktoren med "verdens mindste tissemand" og lader statsministerens samliv med fruen være ikke-eksisterende igennem mange år.

Dette til trods tøver jeg ikke med at overgive mig til denne fjerde bog om Karins Sommer. Det er ubetinget seriens bedste – og et glimrende bud på nogle timers effektiv efterårsunderholdning.