Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 8.10.2008
[Opdateret d. 8.10.2008]

ANMELDELSE
Maria Hirse:
Samleren
Kriminalroman
176 sider
Kr. 199,95
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 16. september 2008

 

Af
Kirsten van der Poel




Omslag til bogen

Maria Hirse
Er født 1971, forfatter journalist, psykoterapeut, foredragsholder m.m.

Oprindeligt kendt som bogstavvender i tv-programmet Lykkehjulet, men har siden tilføjet en del flere facetter til billedet af "den kønne pige". Hun har skrevet selvbiografiske bøger, hvor hun bl.a. har taget fat i emner som spiseforstyrrelser og manglende selvværd.

Maria Hirse har tidligere skrevet romanerne Få lidt stil, der udkom i 2003 og Kærlighedens pris i 2006.

Overklassemiljø og chatsider
"[...] en forbrydelse, hvis spor fører til overklassemiljøet nord for København, chatsider på nettet og til et internationalt netværk af pædofile."
Citat fra forlagets pressemeddelelse

Anmeldelserne betyder ikke noget
"Om jeg er bange for at blive smadret af anmelderne igen? Ikke en skid! Jeg har lært at være ligeglad. De der 60-årige anmeldere, der hakker mig ned, de er overhovedet ikke min målgruppe."
Citat: Maria Hirse til Marie Lade i interview [Ekstra Bladet, d. 8. september 2008]



*

RELEVANTE LINKS:

Læs hele interviewet med Maria Hirse fra Ekstra Bladet, hvor hun fortæller mere om kriminalromanen Samleren....

Læs Senturas anmeldelse af Maria Hirses forrige roman Kærlighedens pris, der udkom i 2006...


 

Discount-krimi

Jævnt kedelig krimi, der nok har en tiltrækkende og utæmmet kvinde i hovedrollen, men som ikke formår at komme ud over de vanlige klichéer.

ANMELDELSE: – Når du skal give kritik, så nævn altid noget positivt, og nævn det altid først, sagde min retoriklærer på universitet. Så det vil jeg så skynde mig at gøre, og selvom det ikke er meget, så er der da også noget godt at sige om Maria Hirses krimi Samleren.

Selve kriminalhistorien er godt fundet på og lægger fint an til en spændende roman. Den kvindelige betjent med arbejde på Station 1 og medlemskab af Rejseholdet er set før, men det gør ikke noget, for hende her er lidt mere utæmmet og lidt mindre præget af ikke at have mand og børn.

Kaffe-klichéen
Desværre er det gode, der er at sige, hermed også sagt. For romanen er fyldt med så mange klichéer, at man skal lede længe efter dens mage. Der er fx opklaringsholdets kaffe-dreng, der temmelig umotiveret deler kaffe ud til de "hårdtarbejdende" betjente, mest fordi det gør man nu en gang, mindre fordi de egentlig trænger til kaffe.

Og så er der det obligatoriske wienerbrød til briefingerne og den latente flirt mellem vores kvindelige hovedperson og hendes mandlige makker. Det er alt sammen set før, men sjældent præsenteret så trivielt og så hungrende i forsøget på at leve op til en genre.

Unuancerede personer
Mange af replikkerne er desuden utroværdige, og fører til nogle kedeligt unuancerede personfremstillinger. Det kommer særlig til udtryk i afhøringsmetoderne, der mere får en til at tænke på Abu Ghraib-fængslet end på Gentofte Politistation.

Måske fordi replikker som disse mangler både empati og personfylde:
I virkeligheden behøver jeg slet ikke at tale med dig. Vi har rigeligt med beviser til at anbringe dig bag lås og slå i rigtig lang tid…

Forfatterens mening med replikkerne og de klichéfyldte detaljer er formentligt at skabe miljø, liv og atmosfære. Men det falder kunstigt og klodset ud, og resultatet er, at læseren instinktivt ved, hvornår en detalje kun er med for at få bogen placeret i den rigtige genre. Spring bogen over, og snup hellere en anden af slagsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]