Lone Hørslev har gæsteanmeldt bogen Motorvej til Babylon til Sentura i 2002...

Lone Hørslev har bl.a. bidraget til Hvedekorn med digtet "Om hundrede år"...

Jeg har gået rundt med Lone Hørslevs digtsamling Ærgerligt, ærgerligt i tasken en hel uge nu efter at have læst den. Lidt fordi jeg skulle skrive denne anmeldelse og ville have bogen ved hånden, hvis ånden pludselig skulle komme over mig. Men vist nok mest fordi jeg ikke kunne bekvemme mig til at undvære den. Og jeg har afvist at låne den til nære venner med undskyldningen om, at jeg skulle "lige til" at anmelde den.

Jeg har haft det virkelig godt med lige at have den i tasken, at kunne fiske den frem og smuglæse et par linjer, når jeg i virkeligheden burde lave noget helt andet. Måske forsøger jeg at gøre den til en integreret del af min krop, at absorbere den, så jeg ikke behøver at undvære den, men i stedet kan trække et ord (fx: tv-montøren, hornugleungers, freon, polaroid, nytårshat) en sætning (fx: Forstår du, jeg har en hukommelse som en si – / Og de brokker / det somme tider lykkes mig at tape sammen igen / har du hermed fået. Nu.) eller en lille tekstklump (fx: Du siger: Sneen har begravet min cykel nu./Jeg siger: Ærgerligt, ærgerligt// men så må du nok hellere blive.) frem når som helst.

Ikea, spaghettti og kærlighed
Lone Hørslev bevæger sig i et meget personligt hverdagsunivers, der er charmerende i sin banalitet og gennemsnitlighed, og som blandt andet inkluderer Ikea, spaghetti og Discovery Channel.

Tonen er let og med hang til det komiske. Der er et element af selviscenesættelse, og sproget, som tit er talesprog, er ukrukket, uhøjtideligt og oprigtigt. Befriende fri for blasert tilbagelænethed og vrængen

Mange tekster er deciderede kærlighedsdigte – de fleste er lykkelige og uforbeholdne, og så er der nogle stykker, som er mere trætte, mere resignerede i tonen. De virker som om de stammer fra et lidt andet univers, hvis man ellers tør være så biografisk.

Gule huskesedler
Jeg har sat gule sedler ind på de sider, jeg vil citere. To er nok et passende antal gule sedler, et passende antal citater til en anmeldelse. Jeg har meget mere end to gule sedler. Der er gule sedler på de fleste sider. Man kan ikke citere trekvart digtsamling. Det bliver uoverskueligt.

Så jeg vælger møjsommeligt to sider med gule sedler ud og fremlægger dem forsøgsvis [se nedenfor teksten] som bevis på den høje kvalitet, man finder i digtsamlingen. Det første, "Ude i Ikea", er et af de fine kærlighedsdigte, det næste, "Grønland er for mig…"hører til kronprinse-digtene – en ny og uomgængelig genre, som forhåbentlig vokser sig større og vinder udbredelse.

Ikke noget malurt
Når man skriver anmeldelser er det vistnok meget comme il faut lige at hælde lidt malurt i bægeret, hvis man har været mere end middelmådigt begejstret for det værk, som er under kniven. Jamen jeg kan ikke finde på noget. Jeg kan jo bare rigtig godt lide det hele.

Ærgeligt, ærgerligt, men så må jeg jo lade være.