Klaus Høeck Johnsen (f. 1938) indtager en helt særlig position i dansk litteratur. Han er systemlyriker og skriver sine ambitiøse værker ud fra en idé om at udfordre sprogets egen systematik. Derfor udregner han sindrige formler og matematiske ligninger (som indimellem har karakter af lignelser), som han bruger som afsæt for sine kybernetiske poetiske udladninger.

Klaus Høeck debuterede i 1966 med Yggdrasi1, som senere blev en integreret del af en stor digtcyklus kaldet Rejse I-IV (1971-73). Siden er det blevet til omkring 40 titler – i enkelte tilfælde udgivet sammen med sine medsammensvorne Asger Schnack og F.P. Jac i Bandet Nul, stiftet 1980.

Klaus Høeck modtog Statens Kunstfonds tre-årige kunstlegat i 1973-75, den livsvarige ydelse sammesteds fra i 1985. Han har været medlem af Det Danske Akademi siden 1989, blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2002 for In Nomine (i øvrigt sammen med Ib Michael), men måtte se prisen gå til norske Lars Saabye Christensen.

Den største inspirationskilde angiver Klaus Høeck selv som værende Søren Kierkegaard. Men han nævner også Michael Strunge, Ivan Malinovski, Paul la Cour og Schack Staffeldt blandt de danske lyrikere – og Pablo Neruda, Saint-John Perse, Ezra Pound og T.S. Eliot fra de fjernere kyster. Reelt har han det dog mere end svært med at indkredse begrebet inspiration: "Hvordan søren får man forklaret, hvad inspiration er for noget? Hvorfor bliver man inspireret af en stikkelsbærbusk? Jeg ved det altså ikke...". Sagde han i et langt interview i 2001 til Reception, de danskstuderendes blad på Københavns Universitet.

Senturas Evighedskalender
Klaus Høeck har bidraget til Sentura #19 – Evighedskalender med en tekst om tallet 4.
Læs mere om Sentura #19 – Evighedskalender