Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
F.P. Jac:
En græssende glæde til dit ydre
Digte
89 sider
Kr. 199,-
Borgen
Udkommet 6. maj 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
F.P. Jac



Omslag til bogen
F.P. Jac er f. 1955

"En græssende glæde til dit ydre består af 38 lange digte til året, sådan som det fryder digteren, tilbyder oplevelser og fremelsker stemninger igennem årstiderne vinter, forår sommer og efterår.
    Ind imellem hvert digt er skudt en årsnote, der anslår årstidernes tone i en lys og klar takt, som stemmer sindet til modtagelighed og glæde sammen med den altid nydelsesparate digter."
Citat fra pressemeddelelsen


*

RELEVANTE LINKS:

Læs et digteksempel fra F.P. Jacs forrige digtsamling Numse-Kaj som besøgsven [Borgen 2003]

Læs Senturas anmeldelse af genudgivelsen af F.P. Jacs debut-digte Spontane kalenderblade [Bebop 2001]

Læs Senturas anmeldelse af F.P. Jacs hørespil om venskabet med Michael Strunge

Lars Bukdahl og Steen Møller Rasmussen har lavet et ret så håndholdt video-portræt af F.P. Jac. Du får lov til bl.a. at drikke en bajer med forfatteren, høre ham slå en lille streg og så selvfølgelig tale en del om poesi...

Video-portrættet 2 halve og dog ombord med F.P. Jac kan gratis bestilles hjem til dit lokale bibliotek

 

Teksteksempel

ET MANDSKOR ELSKER DUSKE

Man går med sig selv i øjnene, alle disse barberede pigeben,
og de krøller næsten af solbrændt hud, kender de mon ikke
skyggelykke?

Man sidder højere oppe med en paraply, og et hvidt stykke
habit, hvor man dog trimmes af skønhed, disse fisk derude
med store brystvorter.

Og så sejren når de kommer ind, og står og ryster vand af i
sandkanten, alt viser sig nu, trusserne suget helt op i skille-
linjen, det kanter af iver.

Så kommer der pludselig en vandbryder op, tre maver af
ældre dato, med g-streng, og så dukker en spinkel lille
nobel mand op, og tager fruen under armen.

Hvad mon de har lavet under vandet, han ser ud til at have
måttet kæmpe kamp.

Hun ser striks på ham, denne fine elegantier, nu skal han
ikke sige mere.

De forsvinder til et genert hjørne, hun skal iklædes badeho-
telskjole, og nu fører hun ham iltert til krostuen, men ele-
gantieren kan danse og steppe.

Pludselig sidder hun alene ved bordet, hvor mon han blev
af?




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]