Middelklassemand-får-nok

Nye tilhængere af romaner i traditionen fra Tom Kristensens klassiske Hærværk kan sagtens begynde her.

ANMELDELSE: Jesper Bernt inviterer sine læsere på en druktur af dimensioner. I Checkpoint Charlie slår det klik for bogens fortæller, en familiefader og IT-mand. Han forlader kone, børn, parcelhus og job med den hensigt at forsvinde til Berlin. Flyafgangen er imidlertid udsat til næste dag, hvorfor han begiver sig ud i det københavnske natteliv for at slå tiden ihjel.

Ikke nogen ny idé
Checkpoint Charlies grundlæggende idé om familiefaderen, der får nok, er ikke specielt ny. I 90'erne mødte vi den i amerikanske film som Joel Schumachers Falling Down (1993) og Sam Mendes' American Beauty (1999). I 2006 kom Kim Fupz Aakeson med sit bud i bogen Kommando villavej og Erlend Loe havde sit i den helt geniale Doppler (2005).

Men hvad fortæller Bernts bud på middelklassemand-får-nok-genren os? Jo, lidt det samme som Doppler gjorde. At livet er blevet for trivielt, at udfordringerne mangler, at elektriske håndtørrere på herretoiletter er skide irriterende. Begrundelsen, som fortælleren giver, klinger da også en hel del af Loe: "Til daglig er jeg ham der betaler skat. Og er ægtemand. Og far. Og husejer. Og bilist. Og indehaver af en kaskoforsikring. Og en masse andet."

Opremsningen fortæller det hele. Midt i alle sine roller står middelklassemanden uden sand identitet. Derfor lægger han planen om at stikke af fra det hele. Til Berlin med 350.000 kroner hævet fra bankkontoen på lommen. Men han kommer altså ikke så langt.

Opdateret udgave af Hærværk
I stedet får vi en opdateret udgave af Ole Jastraus drukture i Tom Kristensens Hærværk. Jesper Bernt lægger heller ikke skjul på arven fra Kristensen. Hovedpersonerne ligner hinanden. Reflekterende og begavede, men direkte selvdestruktive. De har mistet deres fædre. Begge ender de måske i Berlin. Og Checkpoint Charlie har da også karakterer, der kunne gøre det ud for Steffensen og Anna Marie.

Og det fortsætter. Lige fra de ekspressive beskrivelser af nattelivets bylandskaber til direkte allusioner og citater: "Det var min plan. At løsrive mig. Fra alt. […] Jeg ville mærke mig selv igen. Mærke noget. Mærke fastlande der dagligt river sig løs, som de skriver. Jeg ville bo i mit navn…"

"Og jeg føler det dagligt i hjertet/som om fastlande dagligt forgår", skrev Kristensen i Hærværk. Og det er vel egentlig den samme eksistentielle følelse af manglende identitet, Bernts middelklassemand har i 2008, som Tom Kristensens Ole Jastrau kæmpede med i 30'erne. Eksistentiel krise og økonomisk sammenbrud. 30'erne er ved at være trendy igen.

Flugten til frihed?
Men hvor Hærværk viser en flugt fra livet ind i barernes trygge livmoderagtige atmosfærer, så går Bernts hovedperson ikke helt så meget i barndom. Han går i ungdom. Tydeligt drevet af minder om interrail og rygsækrejser foretaget efter gymnasiet. Flugten væk fra ansvaret, som middelklassemanden tror, vil lede til friheden. Men Bernt lader sin hovedperson blive både bogstaveligt og billedligt klogere. Og det viser sig også undervejs, at der flere grunde til flugten. At gå dybere ind i det ville afsløre plottet, så det vil jeg afholde mig fra.

Checkpoint Charlie er en ofte medrivende bog med flere interessante vendinger i plottet undervejs. Miljøskildringerne er lige på kornet. Og med en konstant springen mellem før, nu og efter fra kapitel til kapitel skaber Bernt en labyrintisk atmosfære, der udfordrer læseren.

Men alligevel skuffer den. Den er simpelthen for lidt sin egen. Det er lidt som den sædvanlige faldgrube ved adaptioner fra bog til film. Har man læst bogen, skuffer filmen og vice versa. Så har man læst både Hærværk og Doppler, er der ikke meget at komme efter i Checkpoint Charlie. Men nye tilhængere af middelklassse-mand-får-nok-fiktionsværker kan sagtens begynde her.