Er bogen altid bedre end filmen? Ja! Det mener forfatter og manuskriptforfatter til den roste ungdomsfilm 2 ryk og en aflevering, som går i biograferne lige nu, Jesper Wung-Sung

– Bogen virker stærkere og tydeligere i ens bevidsthed end filmen. Det gør bogen, fordi litteraturen har de billeder, som man selv skaber, mens filmen må 'nøjes' med konkrete billeder, siger den 32-årige forfatter Jesper Wung-Sung.
    Derefter tilføjer han:
– De gange en filmatisering er lykkedes, er det som regel, fordi instruktøren har en filmisk vision, så bogen ikke bliver omsat direkte til filmen.

Og trods sin unge alder taler Jesper Wung-Sung af erfaring. Han debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering – og har siden skrevet en række billedbøger og noveller og fik i 2000 tildelt et anerkendende blåt stempel i form af Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
    For tre år siden blev han så kontaktet af filminstruktøren Aage Rais-Nordentoft. Instruktøren havde læst Wung-Sungs debutbog, som han ønskede at filmatisere og ville samtidig have Wung-Sung til selv at skrive manuskriptet.
    Det blev starten på et længere og udbytterigt samarbejde, som Wung-Sung her fortæller om:

Hvad er forskellen på at skrive filmmanuskripter og bøger?
– Set fra mit bord er forskellen, at når jeg skriver bøger, så er jeg både manuskriptforfatteren, instruktøren, fotografen, skuespilleren og scenografen. Som forfatter skal jeg selv fylde alle rollerne og bestemmer det hele selv. Mens når jeg skriver filmmanuskripter, skal jeg bare levere et arbejdspapir, som instruktøren kan arbejde videre med i fællesskab med fotografen og scenografen.

– Der skal være en klar linie som kommer til udtryk i den endelige film. Et manuskript er ikke et kunstnerisk produkt, men det skal bære en kunsterisk ide. Et dårligt manuskript giver en dårlig film. Men et godt manuskript giver ikke nødvendigvis en god film.

Hvorfor ikke?
– Det handler om, at instruktøren har en overordnet vision for, hvad han vil og kan løfte det fra papiret op på lærredet. Der er mange eksempler på filmatiseringer, som er gået galt, fordi noget godt kan fungere i bogform. Men man kan ikke bare omsætte det direkte. Filmen er et helt andet medie, som du skal løfte manuskriptet op i på dets præmisser.

Hvad skal et godt filmmanuskript indeholde?
– Det skal bære en tydelig ide. Man skal kunne fornemme den styrke, som ligger under ordene. Man skal kunne fornemme en drivkraft, som ligger i selve manuskriptet. Samtidig skal manuskriptet have en overskuelighed i karaktererne, som ikke er umiddelbart tilgængeligt, og det skal have energi.

Hvad skal en god bog indeholde?
– Den skal indeholde det hele og mere til. Den skal også indeholde visionen og forløsningen. Hvor et filmmanuskript er et stærkt skelet, som instruktøren kan benytte sig af og bygge videre på, så er bogen skelettet, men også det ydre, udstrålingen. Og forfatteren skal have teknikken til at folde visionen ud.

At være forfatter: fordele og bagdele
Er der nogle områder, hvor det har været en bagdel at være forfatter i manuskript-skrivningen?
– Overordnet er det en bagdel, at jeg er vant til at bestemme det hele selv. I bogbranchen er det sådan, at hvis tingene er gode nok kvalitetsmæssigt, så bliver det trykt. Punktum. Sådan er det ikke i filmbranchen. Det hænger nok sammen med, at det måske koster 40.000 kr. at trykke en bog. Mens det koster minimum 10 millioner kr. at lave en film. Så der er mange flere folk, som har en mening og giver deres besyv med.

– Det betyder, at filmbranchen er langt mere kommerciel end bogbranchen, og der er længere mellem snapsene, altså de gode film, synes jeg.

Er der nogle områder, hvor det har været en fordel at være forfatter i filmarbejdet?
– Det er svært at svare på selv. Med min baggrund som forfatter, falder det mig naturligt at gå i dybden i forhold til personerne. Jeg kan se i forhold til andres arbejdsprocesser, at karaktererne i manuskriptet er noget, man taler sig frem til og som bliver til gennem mange omskrivninger og overordnede betragtninger.

– Og så har jeg en mundtlig tilgang til litteraturen. Der ligger en mundtlig tone i mange af de bøger, jeg har skrevet. Det synes jeg er en fordel. Mine bøger er ligetil, og det passer godt til en manuskriptform, som skal indeholde replikker.

Når man ser filmen er det svært at genkende dine noveller i To ryk og en aflevering?
– Ingredienserne er de samme bare byttet lidt om på en anden måde. Provinsmiljøet, grillbaren, fodboldbanen går igen i filmen. Vi har prøvet på at overføre stemningen og tonen, som var i novellerne, men selve novellerne har skrevet sig selv ud i processen.

Egne erfaringer?
Har du brugt din egen erfaring i filmen?
– Præmissen for samarbejdet var, at vi ville lave en ungdomsfilm, hvor vi ikke talte ned til de unge oppefra, som der er en tendens til. Vi har forsøgt at ramme følelsen i det sekund, hvor man bliver forelsket første gang. Uden den ironiske distance og bagklogskab man senere får med alderen, når man ved, at man har været sammen med 21 forskellige kvinder og sidder i saksen med den fede, sure kone og fire børn. Vi har prøvet på at barbere alt det væk.

Er det det eneste, som er din egen erfaring. De følelser de gennemgår?
– Det eneste borgerlige erhverv, som jeg nogensinde har haft, er som avisbud. Det har jeg da brugt i filmen. De faktiske hændelser er stykket sammen af lige dele erfaringer og lige dele fantasi. Der er ingenting fra min egen barndom. Vi ville gerne sætte fokus på svigtene. De øjeblikke, hvor man svigter og har oplevet svigt. Det er gennem svigtene og synet på vores egne svagheder, at vi også bliver voksne, klogere og forhåbentligt tør tage mere kvalificerede valg senere hen.

– Men det forunderlige ved kunst er forhåbentligt, at man også når derhen, hvor man kan acceptere og tolerere. I filmen svigter hovedpersonen Jakob sin ven Bo. Han svigter sin far, svigter sit fodboldhold og svigter kæresten pga. sin egen jalousi. Og efter at have svigtet alle på kort tid, så svigter han oven i købet også sin bedste ven ved at være sammen med hans lillesøster. Og man ender i virkeligheden med at forstå ham!

– Det er forunderligt. En, der har lavet så mange fejltagelser, som har truffet så mange egoistiske valg på så kort tid, og så accepterer vi, at der er en mere. Det er jo kunsten, når det lykkes, at det også rammer forståelsen og accepten.

Rolle som flyttemand
Du optræder selv i filmen som flyttemand. Hvorfor gør du det?
– Det er der en lang tradition for. Hitchcock brugte som sin underskrift på sine film, at han optræder. I Fuglene træder hovedpersonen ind i en fuglehandel. Samtidig går en mand ud med to puddelhunde i en snor, og det er Alfred Hitchcock.

– Vi var enige om, at jeg skulle have lov til at optræde i en meget lille rolle. I manuskriptet var det selv en af mine yndlingsscener. At få lov til at sige et ord, Uganda, som jo reelt bare er en lyd, er på den måde meget litterær. Det var en meget stor oplevelse.

En stor oplevelse at sige 'Uganda'!?
– Jeg tror, det er en af grundene til, at jeg overhovedet blev forfatter. Jeg har en elementær glæde ved sprog – ved lyde. Johnny Madsen har lavet en sang, som jeg er sikker på, er skrevet, fordi han ville have lov til at synge ordet Argentina. På samme måde er en del af manuskriptet bygget op omkring at kunne sige et ord som Uganda, som måske for den ældre generation har nogle overordnede politiske undertoner, mens for det yngre publikum er Uganda en lyd af et sted langt væk, ligesom Langbortistan. Det virker sådan bare ved sin ordlyd.