Jette A. Kaarsbøl evner at skrue en god fortælling sammen – ikke mindst for kvinderne.

ANMELDELSE: Faderopgør, forbuden frugt og den evindelige længsel efter grønnere græs – det er blot nogen af de strenge, der slås an i Jette A. Kaarsbøls nye roman, Din næstes hus – en herlig fortælling, som nok skal holde i hvert fald de kvindelige læsere fanget i sofahjørnet, til sidste side er vendt.

Dette på trods af, at hovedpersonen og jeg-fortælleren Laus Lindborg, københavnsk succesarkitekt og uforbederlig ungkarl, ligner mange af nutidens virkelige forklædt-som-voksen-mænd af den slags, som vi kvinder er tåbeligt tilbøjelige til at lade os charmere af, hvilket kan det gøre det lidt vel vanskeligt at holde rigtig af ham.

Tilbage til provinsbyen
Vi møder Laus på et tidspunkt i hans liv, hvor han er kastet ud i noget nær det nærmeste, en overfladisk fyr som han vel kan komme på en eksistentiel krise.

Laus har netop mistet den far, som han altid har haft et problematisk og distanceret forhold til, og (måske) i et pludseligt anfald af sentimentalitet beslutter han at stede sin fars afsjælede legeme til hvile i provinsbyen St. Randing, hvor Lindborg Senior, der selv var uddannet som arkitekt, engang havde regnet med at opføre sin egen drøm af et bygningsværk – en drøm, der, som alle hans andre drømme, endte i en bleg afglans af det forestillede.

Laus Lindborgs tur til St. Randing bliver til et længere ophold, da han bydes indenfor til både hjerterum og husrum hos den aldrende præst, hans musikalske unge hustru Alma og deres lille datter. Laus tager ophold på kroen og giver sig i kast med at fuldføre sin fars oprindelige projekt.

Snart er Laus fast inventar i den landlige soveby og har sin daglige gang i præstegården, hvor han optræder som ven af huset og inden længe overtager præstens pligter og fornøjelser i forhold til Alma og barnet, så præsten selv overlades til at spille andenviolin.

Man kan vel sige, at intet er Laus helligt. Læseren må imidlertid stille sig selv det spørgsmål, om ikke også præstens hustru bærer sin del af skylden, i hvert fald i deres indbyrdes relation? For skulle hun ikke holde fast i sit ægteskabsløfte og forblive tro mod sit første valg?

Bibelske referencer
Allerede i værktitlen bliver man klar over, at her spilles på bibelske referencer, og at det handler om de grundlæggende værdier i tilværelsen, om etik og moral. Selv i vores frigjorte samfund er det ikke god tone at begære sin næstes hus, hustru eller andet, som hører naboen til. I hvert fald kan man hurtigt blive ugleset, hvis man lader handling følge tanke, og det er Laus Lindborg ikke sen til, da han først øjner muligheden.

Laus kommer som en tyv om natten og stjæler sig ind på andres drømme og værdier. Han svigter sin kompagnon i københavnerfirmaet, tager æren for det byggeprojekt, som oprindelig var hans fars idé og charmerer sig i rollen som god ven og praktisk gris ind på stort set alle i det lille samfund. Kun den hvasse, jordbundne kroværtinde, Monna, har han ikke held til at forføre.

En god fortælling
Man kan vælge at se Din næstes hus som en kaarsbølsk kritik af vor tids overfladiskhed og mangel på god (kristen) moral, eller man kan se værket som et billede på det menneskelige – det alt for menneskelige, fristes man til at sige – som de færreste af os vel kan sige os helt fri af.

Man kan også bare læne sig tilbage og nyde en velskrevet, tæt og farverig roman fyldt med hverdagsnære portrætter og blødt perspektiveret med let forståelig symbolik. Kaarsbøl har i hvert fald vist det igen: At hun evner at skrue en god fortælling sammen.