INTERVIEW
med John Chr. Jørgensen om brevkunsten

Uddrag fra bogen? Læs om bl.a. e-mailromaner og lyrik på e-mail-form i afsnittet Det elektroniske brev

Litteraten John Chr. Jørgensen har været oppe på konvolutterne de sidste mange år. Han har læst massevis af breve – kærlighedsbreve, rejsebreve, forfatterbreve, hadebreve...

FORDOMSFRI: - Udover den klassiske brevroman har John Chr. Jørgensen gjort plads til både kriminalromanen i brevform og kærlighedsbrevet i netdating. (Foto: Charlotte Munch)

Næsten alle former for breve er vendt, drejet, undersøgt, og er det ikke ligefrem foregået med lup, så er læsningen i al fald udført med større opmærksomhed og omhu, end vi normalt skænker denne genre.

BONUS-INFO:
Indholdsfortegnelse til bogen

Hvorfor har du valgt at skrive en bog om breve og hvad har det egentlig med litteratur at gøre?
– I den akademiske verden har vi det med overse det almindelige! Brevet er formentlig den mest udbredte genre overhovedet, og på trods af det er der skrevet forbavsende lidt om den, ikke mindst her i Danmark.

– Det forhold, at et brev har flere modtagere end den person, det er stilet til – altså, det jeg i bogen kalder "dobbeltkommunikation" – passer jo som fod i hose til litteraturen, som opfører et spil for os ved at lade to personer tale med hinanden med læseren som skjult tilskuer. I bøgerne er al kommunikation mellem mennesker overlejret af forfatterens kommunikation med læseren. Litteratur er simpelt hen dobbeltkommunikation.

– Når et brev optræder i et litterært værk efterligner det et stykke skriftlig virkelighed, altså et faktisk brev. Brevromaner og brevnoveller er i den forstand realistisk litteratur. Men selvfølgelig kan brevene også være sværmeriske eller hele korrespondancen kan være placeret i et science fiction-agtigt univers, og så kan man højst tale om psykologisk realisme.

– Det interessante ved brevromaner er, hvordan parterne forfører hinanden, trænger sig ind på hinanden og manipulerer med hinanden osv. Brevromaner er kunstneriske studier i kommunikation.

E-mailen som inspirationskilde
Hænger brevromanens udvikling sammen med litterær mode eller med generelle tendenser i samfundet, fx med udbredelsen af e-mail?
– Brevromanens udvikling er bestemt af både litterære strømninger og samfundsmæssige udviklinger, ja, og faktisk også af noget, der ligger midt imellem: det virkelige brev, som brevromanen mimer. Og det er jo oplagt, at e-mailen bliver en inspirationskilde for fremtidige brevromaner.

– Også webloggen vil give andre muligheder for knopskydende romanformer. Det er alt sammen meget inspirerende for forfatterne. For det er jo ikke bare nye litterære former, men også nye mellemmenneskelige samtaleformer.

– Computeren og internettet har intensiveret brevskrivningen og ændret den i retning af en blandform mellem mundtlighed (telefonsamtale) og skriftlighed (traditionel brevskrivning). Tidsafstanden mellem afsender og modtager formindskes. Det afspejles i et hurtigere, kvikkere, mere uformelt sprog, undertiden også mindre nøjeregnende eller mere sjusket. Det særlige for email-romanen er bl.a. derfor reaktionstempoet og kortfattetheden.

Ingen aviser uden breve
Du har – som vistnok den første – skrevet om brevet i journalistikken. Men mange mener jo, at journalistik skal være objektiv. Er brevet i avisen ikke en selvmodsigelse?
– Brevformens intimitet og subjektivitet vil være et nødvendigt supplement til objektiv, fakta-meddelende journalistik. Avislæserne vil også have nærhed. De læser ikke bare aviser for at få de sidste nyheder, men også for at blive klogere på denne verden og dens mennesker – ja, og for at blive underholdt, og her er brevet et fortræffeligt medium.

– Tænk også på rejsebrevet, der har sin forløber i den klassiske udlandsreportage – faktisk bruger korrespondenterne også brevformen i dag, når de kalder små reportager ´P.S´ fra London´. Brevformen er egnet til at indfange et mere broget livsbillede end det, der kan rummes i en almindelig avisartikel fra udlandet. Ofte er det jo også skønlitterære forfattere, der bidrager til aviserne med rejsebreve. Nogle af disse breve bliver så bagefter udgivet i bogform og på den måde indlemmet i den ´rigtige´ litteratur.

– Jeg tror slet ikke, man kan forestille sig moderne aviser uden breve fra læserne – eller brevformen udnyttet i henvendelser fra redaktørerne til læserne. Brevformen er kun ét af avisens aktiver, men den er så vigtig, at det ville være tosset at opgive den!

Brevformen giver intimitet
Har det at skrive breve eller e-mails betydning for dig selv og dit daglige arbejde?
– Brevet er fantastisk vigtigt for mig som formidler. Forud for mange avisartikler – og studenteropgaver – går korrespondancer, især på e-mailen. Man researcher ved at indhente svar. Man svarer på spørgsmål i brevform osv. Jeg er også sikker på, at den afslappede personlige brevstil har haft generel betydning for mig som skribent. Når man skriver breve taler man som menneske til menneske – og ikke som redaktør til en abstrakt offentlighed.

– Jeg har selv skrevet anmeldelser, kronikker og tidsskriftsartikler som breve – fx stilet til afdøde forfattere og håbefulde kritikerspirer. Anmelderne kunne sagtens udnytte brevformen mere, fx ved at forme anmeldelserne som breve til forfatteren, forlaget, kulturministeren osv. Det giver både intimitet – og et morsomt skuespil, fordi der jo i realiteten kommunikeres med avislæseren.