ANMELDELSE
F.P. Jac:
Spontane kalender-blade
Digte
40 sider
kr. 200,-
Forlaget Bebop 2001

"Hvorfor finder du det nødvendigt at opfinde nye ord, når du skriver. Er de ikke gode nok, dem der står i Nudansk Ordbog?
– Folk har været så helvedes længe om at forstå, at jeg er en af de få der taler det, man kunne kalde naturdansk. De fleste går rundt og taler et forkrøblet dansk, men det er det pæne element i vores kultur, der gør, at vi ikke tør springe grænser. Hvis danskerne overhovedet sprænger grænser, bliver det så vulgært, at jeg må gå på toilettet og brække mig: "Jeg er til fest og farver". Så er jeg færdig."

"Du er vel egentlig en stor krukke?
– Der er intet krukket ved mig, jeg er det, der hedder blufærdigt affekteret… Men jeg er en god dreng."

F.P. Jac i Politiken, 1998.

Endelig er der et forlag, der har taget sig sammen til at genudgive F.P. Jacs nærmest uopdrivelige debutdigte, Spontane kalender-blade, fra 1976. Æren tilkommer forlaget Bebop, der har lavet en lille lækker sag på 40 sider med et omslag af Per Kirkeby. Det eneste man kunne beklage sig en smule over er prisen, der lyder på 200 kroner.

Den knudrede charme
I 1976 sendte F.P. Jac nogle af sine digte ind til tidsskriftet Hvedekorn og modtog et af Poul Borums klassiske svar, der lød noget i retning af, at han skulle prøve igen om nogle år. Men "det kunne jeg jo ikke vente på", har Jac fortalt. Der skulle ske noget her og nu, og derfor kontaktede han det lille Henning Mortensen-ledede halvfjerdser-forlag fra Århus, Jorinde & Joringel, hvor han så fik udgivet sine Spontane kalender-blade samme år.

Og det er blandt andet det, der er så dejligt ved debut-bogen: utålmodigheden, spontaniteten. Man kan bare mærke, hvordan sproget presser på i den 21-årige digter: Det skal ud, og det skal være nu, og så er det lige meget, om der en lille knude her og der, for "jeg retter ikke", som han siger. Okay, somme tider savner man måske det fine flow, som er karakteristisk for meget af hans senere lyrik, men de har altså også deres helt egen charme, disse sproglige knuder, der bryder kalender-bladenes rytme.

Sproget i første række
Det som optager Jac mest er uden tvivl den sproglige leg: Fascinationen af sproget som en stor byggelegeplads, hvor de almindelige grammatiske regler er sat ud af spillet, hvilket giver digteren mulighed for at hoppe rundt og skrue, save, hamre og banke, så tosset han vil. Og det er der kommet mange gode ting ud af: Dejlige nye ord som "flødige", "livs-tøfler", "ansigts-hænder", "tanke-bælte" og "nisse-cement" samt et utal af større, skæve sproglige sammenhænge lines op på stribe bogen igennem.

Den Jacske revolution
Selv om den rene sproglige leg kommer i første række, er der også andet, som presser på i den debuterende lyriker, nemlig vreden og trangen til oprør. Disse størrelser rettes mod noget, man vist nok kunne kalde for et totalitært system, hvor der ikke rigtig er plads til mennesket: "der er tavshed og angst i de efterladte huse/ mens blodige stemmer i tusindvis/ bliver indlogeret i de nye strategers bokse/ hvor en afvigende hjerne-funktion kan beslaglægges/ mens et system skyder frem/ og deler mennesket ud til menneskene". Heldigvis forbliver Jac ikke i denne sortseer rolle, idet han fremsætter positive modbilleder til disse dystre udsagn – blandt andet i form af erotiske kvinde-skilderier.

Skødets vitamin-bælter
Og han kan altså et eller andet med de hunkønsvæsner. Prøv bare at høre her: "på den bløde seng hvor du skinner af en krops-ærgerrighed/ og livets creme-dekorerede pause-glæder/ når dine årede fingre finder vejen til din køns-udstilling/ og stabiliserer din krop med din sjæls reserver". Eller hvad med denne her: "lad mig tale mellem dine krydsede fingres hjertekamre/ realisere min trosbekendelse i dit skøds vitamin-bælter". Hvabehar' for en score-replik!

Man kan godt mærke, at Jac har noget på hjertet, både hvad angår vreden og kvinderne. Men alligevel virker det ofte, som om fascinationen af den sproglige leg tager over og underordner digtenes indhold: Hvad der bliver sagt er mindre vigtigt end, hvordan det bliver sagt. Digtenes mangel på substans når dog aldrig for alvor at blive trættende for læseren, netop fordi Jacs sproglige flik-flak hen over siderne er så fantastisk skæve og gode!

Teksteksempler:

Digtningens forord!

jeg ønsker ikke at tale med mængderne
ønsker ikke at være hjerne for en trend
ønsker ikke privilegie-nymfomaniens stemmer
som en skare af flødige trusler
mod mit enkle livs kontroverser
og beværtningsprægede slør

jeg ønsker kun at aktionere med pennen
ind imod mennesket i menneskene
for at få dem til at arbejde med kurven
en hel generations visionelle puder
har gearet stum og falsk
jeg ønsker kun at bære min befrugtning
som en fortrolig ord-spire
mod menneskehedens styrke
i procenter og pop

verden er for besluttet med reglers intolerance
så jeg bliver bag gardinets rytme
og opererer med den grønne forfængelighed
og trangen til at strejfe alene rundt
i det store rums klædelige poesi
for jeg ønsker ikke at pirre
med en nagende krops-skygge
der uhæmmet blomstrer i afvigende jordlodder

(Uden titel)