Krefelds vådeskud

Michael Katz Krefeld har måske skudt sig selv i foden ved at menneskeliggøre sin anti-heltinde for meget. Hun er på nippet til at trætte vores anmelder.

ANMELDELSE: I Michael Katz Krefelds Før stormen møder læseren den danske læge og selvbestaltede amatørdetektiv Maja Holm. Maja er efter et mislykket forhold flygtet til en lille provinsby i Norge. Her arbejder hun dels i en privat lægepraksis og dels som tilkaldevagt på skadestuen. En nat dør en ung ex-narkoman mellem hænderne på Maja, angiveligt efter at have indtaget en overdosis.

Herfra falder begivenhederne slag i slag. Maja overfaldes under et indbrud i sin lægepraksis, og en fordrukken underbo mishandles til døde. Maja fornemmer en forbindelse mellem episoderne, og sammen med journalisten Stig begynder hun sin egen efterforskning.

Hendes nyfigne, nærgående og dumdristige spørgsmål kaster hende dog snart ud, hvor hun ikke kan bunde. Byens fjendtlighed overfor den danske læge vokser, samtidig stiger hendes forbrug af piller og alkohol faretruende. Og til slut bliver hun i tvivl, hvorvidt hendes mistanke om et spind af løgne har rod i virkeligheden – eller skyldes sansebedrag.

Savner forsonende træk
Maja er endnu en af disse småneurotiske, moderne kvinder, som bider tænderne sammen i hverdagen, når de da ikke er ved at bide hovedet af en sagesløs mand. Den type, der hellere tuder ned i hovedpuden, end indrømmer sine svagheder overfor omverdenen.

Og netop af samme grund bliver man som læser nemt meget træt af Maja Holm, før historien rigtig er kommet i gang. I den forstand skyder forfatteren sig selv i foden med sin alt-for-menneskelige menneskeliggørelse af Maja. Man savner simpelthen forsonende træk hos den hovedperson, der gerne skulle få én til at hænge på fra første side.

Det er med kriminallitteratur som med sex: Uanset hvor mange variationer, man finder på, ender man altid ved det helt basale, og med tiden bliver der længere mellem de jordrystende oplevelser. Michael Katz Krefelds Før stormen er ingen undtagelse fra denne regel.

Scenisk fortælletalent
Der er ellers ingredienser nok i denne mammutroman til at skabe et sandt gourmetmåltid, men resultatet bliver en gang ruskomsnusk, som ikke skiller sig mærkbart ud fra de øvrige tilbud på kriminallitteraturens menukort. Krefeld folder først for alvor sit sceniske fortælletalent ud i sidste fjerdedel.

Spørgsmålet er, hvor mange læsere, der holder ud så længe i selskab med Maja Holm og hendes tåbelige snagen i ting, som dybest set ikke angår hende.