Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 9.9.2008
[Opdateret d. 25.9.2008]

UDDRAG
Kristian Leth:
Besværet
Digte
37 sider
Kr. 98,-
After Hand
Udkommet 25. april 2008


[Uddraget bringes med venlig tilladelse fra forlaget]



 

Af
Kristian Leth




Omslag til bogen

Kristian Leth
Er født 1980, forfatter, musiker, tv-vært, skuespiller.

Uddannet fra Forfatterskolen i 2002. Samme år udsendte han sin første digtsamling Land med en række meget enkle konceptuelle digte.

I perioden 2005-2007 kendt som vært i DR's musikprogram Liga.

Spiller i bandet The William Blakes, der i 2008 udgav deres første cd, som høstede stor kritikersucces.

Besværet er hans anden digtsamling.



*

RELEVANTE LINKS:

Læs et kort interview med Kristian Leth, der fortæller om sit forhold til København...

Besøg Kristian Leths side på myspace.com – bl.a. mulighed for at høre musik med gruppen The William Blakes...

Læs Senturas uddrag fra Kristian Leths forrige digtsamling Land...


 

Uddrag fra Kristian Leths digtsamling:
Besværet


Det er nødvendigt
at hvert eneste skift
hvert eneste sideskift
sætning ord bogstav at
alt løber, ikke som vand
men over en mark
som en munk
på en mark i Kina:
det brænder og han
henter hjælp eller
han forsøger at nå
klostrets døre
inden midnat, han
prøver at undslippe
selve døden i form
af en orgeltone og tre
banditter, en mørk brusende
orgeltone der langsomt tager til
og sætter ild til alt eller
sender røverne på rette
spor, han løber
løber læner linger
to linger men vågner og sætter atter i løb
løber og bag ham
de tre musketerer
og fla

(her opløses digtet)


         *


Lyden af frossen sne der efter to uger
giver slip på taget lige over mit køkkenvindue
og styrter til jorden med et brag
sollys der – eller stearinlys – tør sne
frost is fjord fjelde
styrter i grus i græsset
og netop uforudsigeligheden
den tilsyneladende overrumpling
ubestemmeligheden over for valget
mellem partikel og stråle
alt dette er vel netop beviset
på at der bag ved ordenens gådefulde uorden
er en anden orden

(digtets utilstrækkelighed bliver tydeligt her)


         *


Jeg opfatter mig selv som værende
bare som værende
vi svinger som ledninger
mellem lygtepæle
og igen sne over alt
bilen stopper op, sjap
slud, sludder
genoptager ekspeditioner
af varierende variationer
(Dr Frankenstein, I presume)
men helt (s)ærligt > Jeg lever
spørgsmålet er
hvorfor ikke?
demonstrationer, væltende biler
en fugl, syg, en pave en ny pave
samme hat
indersiden af mine
hænder er tørre som
de fedtsten jeg formede til
sæler engang
jeg insisterer på
taxature fra lufthavnen og gennem
New Jersey
det er oplevelsen
der indlever



NB! Digtene stammer fra s. 7, s. 18 og s. 19 i bogen.

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]