(her opløses digtet)

         *

Lyden af frossen sne der efter to uger
giver slip på taget lige over mit køkkenvindue
og styrter til jorden med et brag
sollys der – eller stearinlys – tør sne
frost is fjord fjelde
styrter i grus i græsset
og netop uforudsigeligheden
den tilsyneladende overrumpling
ubestemmeligheden over for valget
mellem partikel og stråle
alt dette er vel netop beviset
på at der bag ved ordenens gådefulde uorden
er en anden orden

(digtets utilstrækkelighed bliver tydeligt her)

         *

Jeg opfatter mig selv som værende
bare som værende
vi svinger som ledninger
mellem lygtepæle
og igen sne over alt
bilen stopper op, sjap
slud, sludder
genoptager ekspeditioner
af varierende variationer
(Dr Frankenstein, I presume)
men helt (s)ærligt > Jeg lever
spørgsmålet er
hvorfor ikke?
demonstrationer, væltende biler
en fugl, syg, en pave en ny pave
samme hat
indersiden af mine
hænder er tørre som
de fedtsten jeg formede til
sæler engang
jeg insisterer på
taxature fra lufthavnen og gennem
New Jersey
det er oplevelsen
der indlever