Maskukrimi fra Esbjerg Havn

Jens Henrik Jensen har med Kulmanden skrevet en spændende, sjov og medrivende roman om politikvinden Nina Portland fra Esbjerg.

ANMELDELSE: Nye læsere kan begynde her. Kulmanden er Jens Henrik Jensens anden bog med politikvinden Nina Portland i hovedrollen, men nye læsere både bør og kan stå på serien her.

Det er en klassisk politiroman med et nærmest enormt forgrenet plot. Handlingen starter med et banalt tordenvejr over Esbjerg, hvor et lynnedslag blotlægger et uidentificerbart lig i en kulbunke på havnen. Herfra går det over stok, sten, landegrænser og gennem berettermodellens evigt accelererende spændingskurve.

Privatlivet som klangbund
Selvom hovedpersonen i Jens Henrik Jensens Portland-serie er en kvinde, så er forfatteren en mand. Og det mærkes. Der er ikke meget femikrimi over Kulmanden – tvært i mod er det en lækker dame med nogle særdeles maskuline karaktertræk, der trækker læsset i romanen.

Politikvinden har skam et privatliv – med en søn, som hun er alene med, en far, som aldrig for alvor har været det, en onkel og en tante, som har spillet rollerne som forældre, og en spirende forelskelse i en kollega.

Men det er og bliver en kulisse, der skal give politidamen lidt kulør i kinderne og danne klangbund for opklaringsarbejdet. En slags pusterum fra den hæsblæsende handling. Og ikke et ondt ord om det: Blot nævnt som et eksempel på, hvordan Jensen og Portland skiller sig kraftigt ud fra de rendyrkede femikrimier, som fx Marklund og Bengtzon, Egholm og Svendsen osv.

Snylteren Portland
Først og fremmest skal Jens Henrik Jensen roses. For at kunne udtænke og skrive sig igennem et vidtforgrenet og kompliceret plot. Dernæst skal Kulmanden roses for at være medrivende og spændende. Den er helt enkelt en skæg bog med masser af fart over feltet.

Små svipsere – stor krimi
Desuden er der små svipsere undervejs: Portland har en slags skytsengel i romanen – en engel, der ganske vist ender med at vende sig kraftigt i mod hende. Bl.a. går han hele to gange på få dage ind i åben ildkamp for at redde hendes røv, og da det sker anden gang reflekterer han selv over skudduellen og når frem til, at han ikke har været involveret i en sådan i flere år – trods det, at det kun er hundrede sider og en uges tid siden, han sidst skød mod de selv samme personer…

Men det er trods alt småting i en stor thriller/krimi, der alt i alt må siges at fungere rigtigt godt og være imponerende i hele sit set-up. Jens Henrik Jensens forbillede Frederick Forsyth har bestemt ikke levet forgæves.