|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
| M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
Publiceret d. 23.9.2009 [Opdateret d. 23.9.2009]
UDDRAG [Uddraget bringes med venlig tilladelse fra forlaget]
Af
* RELEVANTE LINKS:
|
Novelle fra Line-Maria Långs Rottekonge [Rosinante, 2009]:
Dukke Britta faldt i går på asfalten. Hun skulle hen og se på pipfuglene og give dem lækker namnam sammen med Barbie. Barbie blev aldrig kaldt Barbie. Barbie hed Charlotte ligesom en anden af Brittas dukker. Den kunne tisse, når man gav den mad i det lille hul, den havde på trutmunden. Det kunne Charlotte ikke, men det var heller ikke nødvendigt. Charlotte havde en kæreste og alt muligt. De bollede, når de havde været til fest. Risch-rasch, så havde hun fået kjolen af. Hun var en slem pige, der ikke gik med trusser. Det var for besværligt.Britta og Charlotte var kommet noget så galt af sted. Britta havde slået hul på knæet, og Charlotte havde fået drejet hovedet af led. Der var allerede kommet sår på knæet. Britta kunne godt lide at tygge på sårskorpen. Hun var en form for kannibal. Charlotte var blevet ordnet. Hendes hår var sat op, og hun havde fået lyserødt ridetøj på og lille plasticpisk og gummihjelm. De havde nok at gøre. De skulle ud i folden og sige hej til pruhhestene, der stod opstaldet inde i skralderummet, og pipfuglene skulle ses. De skulle også nå at sminke Charlotte, inden hun skulle til gallamiddag med He-man på ponyernes magiske slot. Britta havde taget fuglefrø med, og hun knugede dem ind til sig. Mor havde maden klar om lidt, og der skulle også være tid til at spise. Fuglene ville ikke komme ned og sidde på hænderne. Charlotte skræmte dem. Hun troede, hun var en fugl, og fløj højt mod træernes kroner, men faldt ned og landede tungt i græsset. Det kildede i næseborene. Blomsterne strakte sig imod dem, og fuglene kunne man høre, men ikke se. Charlotte plagede om at få sine øreringe i, men det nyttede ikke noget. De var derhjemme, og hun skulle nok få nogle fine på i aften. Det var ikke godt nok. Charlotte græd så hjerteskærende og snoede sine tynde ben om Brittas arm. Hendes lyse frisure faldt ned, og hun begyndte at flå i ridejakken, så knappen gik op. "Jeg vil ha’ en hvid hest!" Sådan var det med Charlotte. Der var altid noget, hun gerne ville have. Engang var det en baby, og så havde de fået fat i gravide Barbie, men det var ikke godt nok. Charlotte startede med at tage Baby fra maven og var glad et stykke tid, men så blev hun træt af Baby. Nu lå gravide Barbie og Baby i tøjposen. Britta holdt Charlotte ind til sig, og de kunne høre pruhhestene vrinske. Det hjalp. Charlotte var nok også lidt sur, fordi det var den anden Charlottes fødselsdag i dag, og Britta havde bagt kage til hende og det hele. Selvom Charlotte ikke havde godt af kage, så kunne hun kun lide, når det var hendes egen fødselsdag. Nu kunne de høre mor råbe. De gemte sig og fniste sammen. Det var ikke så slemt. Derhjemme havde Charlotte jo de fineste, gyldne sten, der passede perfekt ind i hullerne i hendes hoved. De kunne høre mor komme nærmere. Mor var fin. Mor var tynd og havde ingen rynker. Hun havde aldrig forklæde på, men hun lavede mad hver dag. Mor kaldte Britta for skat og skattepige, og mor kaldte He-man og Charlotte og Baby for dukke. Men mor kaldte mor for mor, også når hun talte om sig selv og om, hvad mor gjorde. "Nu har du vist været ude nok i dag. Maden er snart færdig, skat." Hun havde set dem. Ellers ville hun ikke kigge lige på dem. Hun ville ikke være rolig. Mor blev altid nervøs og råbte "uh-hu" for at blive hørt, hvis hun ikke vidste, hvor man var. Mor rakte hånden frem, og de gik hjem hånd i hånd alle tre. Mors lynstegte grønsager havde snart fået nok, og Charlotte og Britta legede gemmeleg. Mors øjne var på maden og på Britta på gulvet, men hun var rolig. Hun var glad for, at det var sjældent, Britta ville holde fødselsdag for sine dukker og bage pære-sojahavregrynskage. Det var også lang tid siden, Britta havde leget spindelvævsleg. Det gik ud på, at alle møblerne skulle spredes rundt i hele huset og derefter rulles ind i garn, fra stolene i køkkenet til hovedgærdet på mors seng. Der blev heller ikke leget prinsesselegen, hvor Britta skulle have den gyldne, kantede lysestage på hovedet. Så gik hun rundt og balancerede som en afrikansk vandbærer. Hun var også lige så smældfed, fordi hun havde taget alt det tøj, hun kunne finde, om sig. Selv fars tøj fra kælderen. Mor var blevet overrasket, første gang det skete. Hun havde slet ikke noget moransigt, der var rigtigt til det. Far døde i gården lige ved siden af vaskekælderen klokken ti minutter over tre. Ambulancen kom for sent, og han havde ikke mere luft. Så blev der købt en vaskemaskine, så mor og Britta aldrig mere skulle derned. Alle fars ting kom ned i kælderen. Britta måtte godt være der og lege, men mor var blevet helt forkert og ked af det, da Britta kom op med fars bukser om livet, selvom det var uden på ti nederdele og hendes Askepotkostume. Mor var glad for, Britta ikke forstod det. Britta var blevet en stor pige, og mor havde fået den ene hånd tilbage, så hun ikke behøvede løbe igennem hele huset efter Britta med stegepanden, den bærbare eller toiletpapiret hængende efter sig. Britta og Charlotte kunne spise en stor portion. De ville også gerne have nogle bananmadder med ind på værelset. De huskede på, at der snart var børnetime, men først skulle de til bal med Heman, som heldigvis også elskede bananmadder sidst på dagen. Charlotte var klar til at blive hentet i vognen, som blev trukket af de hjælpsomme ponyer. Forinden havde hun taget en dukkert i swimmingpoolen, og hendes hår var stadig vådt. En dråbe havde sat sig fast i hendes ene øje og trillede videre ned ad ansigtet. Hun var rørt. He-man modtog hende med sværdet trukket som gestus, og det bodypaintede tøj sad stramt på hans muskuløse krop. Charlotte var iført en lang, lyserød satinkjole med tylskørt og søde, matchende stiletter. Hun bar smukt de glinsende øreringe, der hvilede på skuldrene. Hendes øjne var spærret op i forventning. Badmintonponyen tog imod hende, og fra dens rumpe steg der små skyer af ketsjere. He-man omfavnede hende, før de satte sig til bords. Bananmadderne blev serveret på en af de glitrende døre, der for lang tid siden var faldet af. De spiste sig mætte, og så dansede de. Ponyerne fløj og sprang rundt om dem, og He-man viklede sin arm om Charlotte og førte hende rundt. Så skulle Charlotte skifte til frækt nattøj lavet af lyserødt silke med en enkelt hægte i halsen. He-man havde en kappe, han kunne tage af, og Charlotte lagde sig straks ned under ham. Hendes bryster var præcis lige store, og hendes hud var glat overalt. Hun smilede til ham, da han begyndte at løfte sig op og ned oven på hende. Det var ærgerligt, at skallen fra den gravide Barbies mave var blevet væk. NB! Novellen står s. 15-19 i bogen. Der står en citatbid af den på omslagsflappen. |
Læs Senturas