Publiceret d. 12.10.2006
[Opdateret d. 9.1.2009]
ANMELDELSE
Lars Bukdahl:
Go-go! Readymade 2-3
Digte
90 sider
Kr. 175,-
Borgen
Udkommet 10. oktober 2006
Af
Martin Johs. Møller
 Lars Bukdahl
Er født 1968. Anmelder på Weekendavisen, underholdende foredragsholder og meget meget andet.
Har udgivet cirka otte digtsamlinger, et par romaner, et par børnebøger og nogle kritiske værker, heriblandt den overvældende og engagerede Generationsmaskinen [Borgen 2004], der handler om den yngste danske litteratur – og bogen Læberne sproges [Borgen 2005] om F.P. Jac.
Lars Bukdahls seneste digtsamling hed 116 chok for sheiken og kom i 2001 [Borgen].
Readymade og Bukdahl
En readymade er en færdiglavet eller forefunden genstand – et stykke ubearbejdet virkelighed – der bliver brugt kunstnerisk. En af de kendteste readymades i kunsthistorien er en pissoirkumme som Marcel Duchamp, en af fædrene til readymade-begrebet, forsøgte at få optaget på en udstilling i New York i 1917.
Samme Marcel Duchamp har bl.a. sagt: "Valget af disse readymades blev aldrig truffet på baggrund af æstetisk udvælgelse. De var baserede på en reaktion af visuel ligegyldighed og et totalt fravær af såvel god som dårlig smag. Faktisk en total anæstesi."
Bukdahl henviser mange steder til Marcel Duchamp i sine bøger, og på forsiden af Readymade! er fx et foto af hans Bicycle wheel – et cykelhjul fastgjort til en skammel.
Bukdahls første da-da
"Hvordan var dit første møde med dada?
– Det har sikkert været i femten-seksten-årsalderen, at jeg har siddet og bladret i nogle kunstbøger og er faldet over friske, cool og fandenivoldske værker af folk som Duchamp og Picabia. Voldsomt skelsættende var et par år senere et foredrag af Per Højholt om Duchamp på Studenterkredsens sommermøde, det gav afsættet for (og hele trampolinen til " min debutsamling, Readymade! fra 1987."
"Hvem af de moderne danske digtere og deres dadaglimt er du særligt verliebt i?
– Jeg er sgu smaskforelsket i dem allesammen, og til forskel fra det virkelige liv, behøver man i kunstens verden ikke vælge mellem sine kærligheder, men Højholts Turbo og Show (den med æggene) var den første kærlighed og er derfor nok også den dag i dag den allermest opflammende."
Citat: Lars Bukdahl i interview med Julie Top-Jensen [Sentura #15, sommeren 2003]
Evigt ung på nettet
Da Go-go! går i dialog med digtsamlingen Readymade!, har forlaget Borgen besluttet at lægge Lars Bukdahls evigt unge debutsamling ud til fri afbenyttelse i pdf-format på borgen.dk.
Læs bogen
Foto: Steen Møller Rasmussen.
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Besøg Lars Bukdahls side på Forfatternet – bl.a. mulighed for at sende forfatteren en mail...
Læs Senturas anmeldelse af Lars Bukdahls Generationsmaskinen, der kom i 2005...
Læs et muntert klip fra Lars Bukdahls lille hæfte i A8-serien med udvalgte trompeter...
Læs Stefan Iversens artikel Langt ude i Duchampen om den litterære readymade [NB! I pdf-format]...
|
|
Stadig fresh
Lars Bukdahl går nitten år tilbage til sin debut som 19-årig. Han genbruger simpelthen titlerne fra sin første bog og giver dem et helt nyt indhold. Det handler om sproglig frihed og munterhed.
BONUS-INFO:
 Læs tre udgaver af digtet Min readymade
Læs tre udgaver af digtet Guldhornene
ANMELDELSE: I 1987 debuterede Bukdahl som kun 19-årig med Readymade! – stævnemøder og moderne digte.
Nu præcis 19 år efter debuten gen- eller omskriver forfatteren debuten hele to gange i samme omgang, hvor han lader teksterne tale med hinanden henover årene. Han skriver ikke de samme tekster igen, men genbruger titlerne i sit forsøg på understrege, gentage og derved radikalisere sin stædige vision, som i bund og grund handler om sproglig fri- og ikke mindst munterhed
Ifølge pressemeddelelsen har Bukdahl med bogen ambitioner om ikke så lidt. Han vil være "vis og vrøvlet, poetisk og plat, oprigtig og opulent, indlysende og indforstået. Alt sammen helst på én gang."
Og er det så lykkedes? Ja og nej.
Modent ikke at ældes
Allerede for ti år siden kaldte Bukdahl, i et nummer af Ildfisken, sin egen debut for "håbløst naiv ungdommelig," men han virker på mange måder som den samme ungdommelige digter nu. Og indenfor hans løsslupne felt kunne det sagtens være et tegn på modenhed ikke at ældes med skriften.
Go-go! er på samme tid indforstået litterær og poppet med et warholsk væld af gentagelser og (anti-)temaer – og mere end noget andet giver bogen fundamental sprogglæde og legesyge fra sig. Det er især denne sproglige anarkisme, der berettiger bogen, der også er fuld af alvorlig sjov. Det må vi for alt i verden ikke glemme for, som det hedder sig i et af digtene: "den som kun tager spøg for spøg,/ for hende kukker hver en gøg,/ som træt har sat sig i min bøg/ og stirret ondt på alvors øg".
Det er tydeligt, at Bukdahls lyrik er sprængfyldt med vid og vilje til at bøje og dreje sproget til det ikke kan mere. Men det platte og vrøvlede har også en tendens til at undergrave det vise, poetiske og oprigtige. Er der fx tale om en kompleks in-joke om eller alvorlig litterær reference til digteren Henrik Have, når Bukdahl skriver, at "i forårets H. Have/ signeres overægget/ med overskægget"?
Ved at ville gabe over meget på én gang, er der også en fare for ikke rigtig at få sat tænderne ordentlig i noget.
|
* * *
|
Tre udgaver af digtet Min readymade
1.
MIN READYMADE
du
er min readymade
stævnemødt tilfældigt
planlagt og
umulighedsfuldt
en eller anden dag
kl. 9.34
en alleogenhver og
en verdenssensation
i total almindelighed
og suveræn kunst
uendeligt hovsa
dig
2.
MIN READYMADE
det lille sår
på din næse,
din søde og
præcise næse,
som du så hårdt
forsøger at lade
være med at klø,
og hvorfra den
mindste flage
hjælpeløst flagrer,
signerer jeg
i samme nu
med et langt,
et lunefuldt
blik.
3.
MIN READYMADE
min Readymade!,
min, ak, første bog,
så uudholdelig pur,
så nævenyttig naiv,
så koket åndssvag,
ikke engang en
børnebog, bare
en bog skrevet
af en mindreårig,
det postmoderne
knækket i kasseret
80’er-neon, 41
hik-hakkende
humørpiller, et
mobilt og logrende
epigon-værksted,
umodenhed sat i
system, lutter
lusepusteri, for ja,
ja, de havde ret,
alle de kedelige
kommisærtyper,
men, hey, hvem
gider være en kedelig
kommissærtype, og
hvem gider have ret,
jeg nægter for evigt
at lære min lektie,
og kun den første
fejltagelse er
værd at gentage,
ready, steady,
go-go.
[NB! Den første udgave af Min readymade er fra s. 51 i Readymade! De to andre er fra s. 46 og s. 83 i Go-go!]
Tre udgaver af digtet Guldhornene
1.
GULDHORNENE
guldhornene
samtaler med
en krop en gud og en mark
vittighederne
er mange og vilde
solen over dem er en metafor
inde i bogen
taler de
i munden
på hinanden
2.
GULDHORNENE
det er en tung bagerpose, venner,
morgenstund har guldhorn i mund,
de smager ædelt og mest metallisk
og knaser helt forfærdeligt imellem
tænder, der er skøre som et glas-
hus med gennemtræk, vinden er
ét stort spørgsmålstegn, og flaget
vajer vejrende, men kender lige
så lidt som landevejens flade
ænder sine levende råd, der er
råd i trafiklyset, det lider af
farveblindhed og hvid stær,
svaner svinder ind til ældre
medborgere med autonome
gebisser, som ingen kommen-
tarer har til en morgenmad,
der blæser os alle, venner,
et lurarret stykke, med afdød
postej og forgangen agurk.
3.
GULDHORNENE
i Skyum-Nielsens
psykoanalytiske optik
ville det betyde,
at Guldhornene
og dens forfatter –
efter at være blevet
forkastet i Information –
lige siden har hjemsøgt
dansk åndsliv som
æstetisk målestok for
kritikeren Bukdahls krav
til al ny litteratur.
[NB! Den første udgave af Guldhornene er fra s. 55 i Readymade! De to andre er fra s. 48 og s. 86 i Go-go! Ordlyden af det sidste digt er made ready i Poul Behrendts Dobbeltkontrakten. En æstetisk nyskabelse, 2006.]
|
[ t o p ] [ h j e m ] |
