I følelsernes vold

En herlig roman til at blive rundtosset af.

ANMELDELSE: Forsiden til Lars Husums debut som romanforfatter, Mit venskab med Jesus Kristus, viser en knyttet næve, der rettes mod beskueren.

Bang, klask og klir! Så har man fået en ordentlig én på sinkadusen.

På omkring 300 sider trækkes man som læser gennem et væld af begivenheder: Selvmord, selvhad, svigt, mobning, vold, venskab og kærlighed er nogle af de mange temaer, der berøres, og rent geografisk foretages der en bevægelse fra København til Tarm!

En knude af følelser
I centrum af det hele står jeg-fortælleren Nikolaj Okholm, hvis mor er den berømte popsangerinde Grith Okholm, der dør i en trafikulykke, hvor Nikolajs far også omkommer. Tilbage bliver Nikolaj med sin søster, der kommer til at fungere som en slags erstatningsmor, og Nikolaj udvikler et usundt, klaustrofobisk forhold til søsteren på trods af den megen kærlighed, der er imellem dem.

Der er et kaos indeni Nikolaj, som han refererer til som "knuden". og "knuden" gør, at han ikke give slip på sine følelser og derfor rastløst klamrer sig til søsterens tryghed. Men "knuden" bliver også til en knytnæve, når Nikolaj sammen med "vennen" med det sigende navn "Satan" bogstaveligt talt drikker og tæsker sig ud af al sin frustration.

At blive "et godt menneske"
Men volden løser selvfølgelig ingenting, og det er først da Nikolajs ustyrlige følelsesliv har krævet sine håndfaste ofre i form af søsterens selvmord og en kærestes lemlæstelse, at han bliver tvunget til at tage sit liv op til revision.

På bunden af sin ensomhed og fortvivlelse møder Nikolaj Jesus, hvis tilstedeværelse bevidst holdes i et spænd mellem det konkrete og metaforiske, det ydre og indre.

Jesus bliver først og fremmest et symbol på at sone fortidens synder og opgive volden for at slippe kærligheden og sårbarheden ud. Dette sker i en proces, hvor Nikolaj vender tilbage til barndommens land Tarm og her finder han en række venner, der hjælper ham med at blive "et godt menneske", som Jesus formulerer det.

Sprudlende skrivestil
I Tarm træffer Nikolaj en masse herlige personer blandt andet den bundsolide, jyske klippe, Karen og de to originaler "Cykel" og "Knæk". Men først og fremmest møder han det tidligere Jehovas vidne Marianne, der gradvist får ham til at åbne sig op.

Husum skriver humoristisk indfølende om sine karakterer og formår samtidig at være sprudlende. Som nordmanden Erland Loe har han en evne til at blande det burleske og alvorlige i en sprængfarlig cocktail.

Rent typografisk eksperimenterer han og inddrager forskellige genrer som avisportrættet og musikanmeldelsen. Alligevel beholder han hele tiden det fortællemæssige fokus. Der eksperimenteres aldrig blot for eksperimentets skyld.

Kærlighedsbudskab
I det hele taget er Mit venskab med Jesus Kristus en original og formfuldendt roman. Dette er en bog, det er til at blive rundtosset af på både den gode og dårlige måde. På en gang gravalvorlig og humoristisk, karikeret og dyb, eksperimenterende og ligetil, kynisk og varm, frustrerende og forløsende.

Det er en fortælling om et jeg, der har været i sine følelsers vold, men på trods af sine fejl og mangler ejer potentialet til at blive et godt menneske. For et godt menneske er ikke et perfekt menneske, men et menneske, der erkender sine fejl og forsøger at gøre tingene godt igen og dette sker først og fremmest i samarbejdet med andre mennesker, hvilket denne roman så tydeligt viser.

I forhold til den massive tilstedeværelse i titlen fylder Jesus Kristus meget lidt som figur, men som en filosofisk fordring om at møde sit medmenneske på trods af den indre og ydre vold er Jesus' kærlighedsbudskab altgennemtrængende i denne roman og det uden poppet reduktionisme eller religiøs indforståethed.