Publiceret d. 15.11.2007
[Opdateret d. 15.11.2007]
ANMELDELSE
Lene Asp:
Strømme
Digte
68 sider
Kr. 100,-
Anblik
Udkommet 15. november 2007
Af
Jesper Elving
Lene Asp
Er født 1980, uddannet på Forfatterskolen i 2002, har desuden en BA i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og en MA i radio fra et engelsk universitet. Medredaktør på forlaget Arena.
Debuterede sammen med billedkunstnerne Kristoffer Ørum og Anders Bojen i 2006 under det fælles pseudonym Lili W. Hur med I multiverset er demokratiet enevælde [Arena/Space Poetry]. Bogen modtog den smalle litteraturpris Bukdahls Bet i 2007.
Har oversat tekster af Gertrude Stein til bogen Stein taler [Arena, 2006]
Tekster, digte og optegnelser
"Teksterne, digte og optegnelser, veksler smukt mellem private og ømme betragtninger og digressioner og abstraktioner ind i en omverden, som blander sig og trænger sig på. Hvordan opleves det at være tæt på et andet menneske og samtidig være tvivlende eller tøvende over for intimiteten og sig selv?"
Citat: Fra bogens pressemeddelelse
Ny serie med poesi
Lene Asps Strømme er andet bind i en bebudet serie kaldet Anblik Poesi. Seriens bøger koster kr. 100,-
Første bind var Katinka My Jones' Havet er sort kysten er hvid, som er udkommet samtidig.
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Læs mere om Lene Asp på forlaget Anbliks hjemmeside...
Hør et indslag fra P2 Lyt til nyt af Lene Asp – handler om en fransk lyddigter...
Lene Asp har bidraget til Hvedekorn 3/2006 – læs det på hvedekorn.dk...
|
|
Digteren står ikke i vejen
Egentlig er det, som om noget mangler i Lene Asps digte, men det er ok. Hendes bog er god, for hun holder tempoet hele vejen igennem, så intet får lov til at sidde fast som filosofi eller flot litteratur.
BONUS-INFO:
 Direkte til smagsprøve fra bogen
ANMELDELSE: En del af de overvejelser, som kommer til udtryk i Lene Asps digtsamling, kan næsten kaldes filosofiske, men de opløses hele tiden i enden, så man som læser ikke står tilbage med andet end en fornemmelse. Ikke en fornemmelse af, hvad hun ville sige, bare en fornemmelse.
Hun spilder hverken tid eller ord på at gøre det pænt. Det giver ingen mening at levere en konstrueret forklaring eller et stort flot digt, hendes tekst er netop en strøm, noget som skal videre. Mens jeg læste bogen tænkte jeg ind imellem, at der kunne mangle klarhed i billederne, som var der tale om sjusk. Men det er fint, at billederne er løse. Løsheden finder sted, fordi der er fart på, og det er i høj grad tempoet, som holder dampen oppe i poesien her.
Det går ikke at stoppe op for længe, for at få malet noget kønt. Nej, videre!
En strøm af tekst
Der findes vel næppe noget værre end uddrag fra digteres frustrerede dagbogstanker, eller en filosof, som fortæller, hvad vedkommende har tænkt. Digteren må også selv slippe sin desperation og lade det hele strømme løssluppent, og her mener jeg, at Lene Asps tempo er et meget positivt element. Man kan på en eller anden måde se noget gennem hendes tempo, klarheden ligger i spændstigheden og rytmen.
Hun står ikke i vejen med sin idealisme, hendes tekst skal ikke være noget specielt, den skal bare lukke op for sig selv – og dermed alt – og strømme.
|
* * *
|
Teksteksempler
1.
vasketøjet hænger til tørre
det gælder om at være nøgtern
at se bort fra den overflødige luksus
selv det mest uskyldige
når han skal elske tager han uret af
han kan ligge stille
og så i et enkelt ryk
træde ind i en anden
jeg kunne ikke sove og blev nødt til at læse i en bog
da orkanen tog fat og kastede rundt med borde og stole på terrassen
2.
Det er længe siden, jeg har hørt om El Salvador, jeg forestiller mig, at det stadig er der.
Selv om det er et mørkt sted, og jeg husker, at ingen andre er oppe på denne tid af døgnet.
Dernæst: Jeg har ikke væske. Heller ingen irritation. Tilstandsændring: Det er ikke en
besynderlig mangel på pirring. Alt er umådeligt stille.
Jeg har glemt at læse avis. Verden er derude. Men min forpligtelse aftager som årstidens lys.
Heller ikke i dag bliver tilspidset, angsten er dog parat til at udforske adressen i morgen.
Overskuddet: Vi gemmer en smule ro til vennerne.
Jeg har brug for vand.
Jeg tænker på marts måned, den er foran mig. Jeg tænker på datoer med konsekvens og mærker
en stikken i højre arm. Det er ikke fiktionen, der går verden på klingen, for der er ingen vrede i
mit hus.
Konservative i min omgangskreds kan også lide mig, specielt mit smil, tror jeg. Jeg er ikke
det mindste nærværende. Jeg er også en dårlig skuespiller. Det her er ikke en afsløring eller
dokumentation. Jeg ved knap nok, hvorfor natten er så indbydende, når man går den alene i
møde.
[NB! Digtene er fra s. 11 og s. 64. Opsætningen kan forekomme anderledes end i bogen]
|
[ t o p ] [ h j e m ] |
