ANMELDELSE
Kamilla Löfström Kristensen:
Motorvej til Babylon
Samtaler om lyrik
140 sider
Kr. 120,-
Dansklærerforeningen
Udkommet sommeren 2002

Lone Hørslev, f. 1974, der her gæsteanmelder Motorvej til Babylon, debuterede i efteråret 2001 med digtsamlingen TAK på Gyldendal.
Hun har gået på Forfatterskolen.

Om sine egne erfaringer med at digte har hun til dagbladet Information bl.a. sagt:

"Jeg bryder mig personligt ikke om digte, hvor ordene skal udtales anderledes end i virkeligheden. Jeg kan godt lide at prøve at ramme en mundtlighed, som er nutidig og minder om den måde, vi almindeligvis henvender os til hinanden på."

"...Jeg tænker teksten som en slags krop, læseren skal bevæge sig sammen med. Jeg vil gerne have, at teksten kan byde op til dans og føre eller forføre læseren hen mod nye steder..."

På gymnasiet skal man i dag undervise i nyere dansk litteratur. Dvs. litteratur skrevet efter Otto Gelsteds "Reklameskibet" (som ellers er så dejlig tidstypisk: "KØB EN FORDBIL") efter Heretica, og endda litteratur skrevet efter at Michael Strunge i 1983 formastede sig til at kalde Lola Baidels digte for "fidus-digte". De stakkels gymnasielærere skal faktisk kende til – og undervise i – helt ny litteratur.

Jeg tror ikke, at min egen dansklærer på Holstebro gymnasium var klar over, at der var udkommet digtsamlinger, siden Pia Tafdrups debut blev udgivet i Borgens lyserøde café-serie. I det hele taget var lyrik og især ny dansk lyrik, noget hun valgte at gå meget let hen over. Men den går ikke længere, Gerd!

Med Kamilla Löfström Kristensens Motorvej til Babylon er der nemlig kommet en god og ret så underholdende introduktion til emnet.

Fire forfattere
Bogen indeholder fire forfatterinterviews med de fire meget forskellige forfattere: Bo hr. Hansen, Nicolaj Stochholm, Pia Juul og Morti Vizki. Efter interviewene finder man i Motorvej til Babylon en antologi af de fire digteres digte og sidst, men ikke mindst, en god, pædagogisk vejledning og håndsrækning til de lærere og elever, der gerne vil forstå dvs. analysere digternes digte.

Forfatterne er født mellem 1961 og 1966, og ellers er det eneste, de fire udvalgte umiddelbart har til fælles, at de alle debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i første halvdel af 80'erne. Og at de alle har udgivet digtsamlinger indenfor de senest par år. Her stopper så lighederne og forskellene begynder, og de fire forfattere bliver til fire eksempler på den særlige race: Digteren.

Hvor Bo hr. Hansen er den sjove og det-kunne-i-grunden-være-dig-eller-mig Digter, er Nicolaj Stochholm den romantiske Digter, Pia Juul den coooool Digter og Morti Vizki den-skøre-kunstner Digter.

Personlige og hudløse interviews
Det er blevet til fire meget personlige og til tider endda meget intense og hudløse interviews, hvor Kamilla Löfström Kristensen forsøger at tage fat om forskelligheder (hos Digterne såvel som digtene) i stedet for – som det så tit er set – med vold og magt at ville mane ligheder frem, som ikke eksisterer.

Kamilla Löfström Kristensen skriver selv i sin indledning, at "Samtalerne med disse fire forfattere er et forsøg på at afmystificere digtekunsten uden at fjerne hele mystikken", hvilket også langt hen ad vejen lykkedes. Nicolaj Stochholm for eksempel er tydeligvis vant til at tale om sit arbejde og sin poetik og går heller ikke af vejen for at sige ting som "ja, jeg var angst", og med selvsikkerhed hævde, at han skriver med "livet som indsats".

Pia Juul er mere forbeholden over for interviewerens stadige forsøg på at gå ind i det private: "Det sjove er at forvandle det private, tage et greb på det og stilisere så det også kan sige noget andet," forklarer hun.

Morti Vizki er gøgleren, der ifølge ham selv aldrig har haft et lønarbejde ,og som egentlig helst ville have været rockstjerne. I stedet blev han så digter, men som han siger: "Digtere er jo ikke åndeligt begavede, de er bare begavede inden for underholdning". Ja, måske. (Man kan ikke lade være med at tænke på hvad den alvorlige Nicolaj Stockholm ville have sagt om dén sag).

Kun enkelte steder bliver denne 'afmystificeren' lige lovlig bekendende og privat. Men vil man have Digteren ned på jorden, må der nødvendigvis være nogen der lander tungere end andre.

Det gælder for eksempel når Bo hr. Hansen fortæller om en særlig vane han har: "Jeg har også en mærkelig vane med at kaste med blyanten som jeg må gøre en gang imellem. Jeg kaster blyanten, og så skal den dreje hele vejen rundt før jeg griber den igen. Det er et meget primitivt jonglørnummer, men jeg kan holde den gående i meget lang tid før jeg taber den (...)".

Lidt for lang tid, måske.

God indføring
Men alt i alt må man sige, at Motorvej til Babylon faktisk er en virkelig god indføring i fire nyere lyriske forfatterskaber og desuden et glimrende afsæt for en bredere gennemgang og læsning af nyere dansk poesi.

Og hvorfor vente til din gymnasielærer kommer med den. Gå i gang med at læse den nu.