Krigens ansigter

ANMELDELSE: Det er ikke usædvanligt, at en journalist kaster sig over fiktionen, men det sker ofte med et stof, der er solidt forankret i virkeligheden. Mange forfattere arbejder som journalister, når de grundigt researcher deres stof, men en god forfatter er ikke nødvendigvis en god journalist, og en god journalist behøver ikke være en god forfatter.

Journalisten Niels Ole Qvist satte sig for at skrive en roman, og han valgte det vanskeligste stof, man kan tænke sig: Krig. I Tango 4 skriver han om de danske soldaters udstationering i Irak og Afghanistan, og som læser oplever man livet som soldat, set gennem hovedpersonen Davids prisme.

Nuanceret indblik
En af fordelene ved fiktionen i forhold til journalistikken er, at man kan få et mere nuanceret indblik i personernes indre liv. Det er en fordel Niels Ole Qvist udnytter til fulde i sin roman. Davids udstationering i Irak kædes sammen med de begivenheder, han oplever som barn og ganske ungt menneske.

Sammen med broderen Kim har David levet et liv, der har været præget af dødsangst efter at lillebroderen Thomas døde ved et uheld blot et halvt år gammel, men begge brødre kæmper også med minderne om en tyrannisk og manipulerende far, som David karakteriserer på følgende måde: "Det var ikke sønnernes sorg eller angst, der drev ham, men nydelsen ved selve processen. At slibe dem ned, centimeter for centimeter, var dét, der betog ham".

Kaos og kedsomhed
Med en sådan far er det ikke underligt, at sønnerne føler trang til at flygte og for broderen Kim bliver løsningen at melde sig ind i militæret, og dette bliver også Davids løsning: "Da de blev voksne, var Kim årsagen til, at David søgte ind i militæret. Ikke at Kim direkte bad ham om det. De drøftede det aldrig".

Det beskrives med stor præcision, hvordan udstationeringen som soldat kan danne en parallel struktur i forhold til samfundet. Her gælder bestemte koder: Man taler om biler, fodbold, sex og våben. Hver dag har sit formål: At drikke nok vand, så man holder sig i live og så ellers være parat til en eventuel konfrontation.

Livet blandt soldaterne beskrives som præget af lige dele kaos og kedsomhed. Hverdage hvor der ingenting sker og på den anden side bevidstheden om, at man hver øjeblik kan dø. Det er dette paradoks Niels Ole Qvist fanger med skarphed. Soldaterne er ikke interesserede i flotte ord eller politiske floskler, men koncentrerer sig udelukkende om nuet.

Det indre og ydre kaos
Netop nødvendigheden af at fokusere på nuet bliver forklaringen på, hvordan det at være soldat også kan være en flugt fra det indre kaos. Den ydre krig holder den indre krig væk. Davids bror Kim flygter fra sine problemer, men mister samtidig det liv, han har opbygget derhjemme: hans kone forlader ham og Kim dør som en ulykkelig mand.

For David og de andre soldater får krigen også omkostninger med sjælelige og fysiske ar, og Davids forhold til kæresten Anne-Sophie er konstant i fare. Udover at han risikerer at dø plages han også af jalousi.

Ingen billige effekter
Krigen har alvorlige konsekvenser og Tango 4 viser dem samtidig med, at den også nuancerer billedet i forhold til de andre soldater. David og Kim er blot hovedpersonerne i et galleri, der inkluderer mange flere, og hver reagerer de på deres egen måde.

Den største bedrift ved Tango 4 er netop, at den formår at give et mangesidigt blik på krigen uden at forfalde til billige effekter. I fiktionen viser Niels Ole Qvist os krigens ansigter, så de træder levende frem.