Forår

Reklamationer modtages kun med morgenposten, så allerede der er du
i andres
voldhænder. Skrøbeliggrøn, umoden. Det kan man kun
beklage.
Det ender altid
med en 'Nachfüllbar (tm)'. En meget menneskelig
misforstået uudtømmelighed. Også jeg gik tidligt
til i Tellsk
præcision, jeg følte mig jo som en
orm i det
æble, var endnu ikke vokset ud i
hovedet under det, i hvert fald, fingrene havde knap fundet
næseborene. Men altså, så stod jeg ligesom
død der, uden synlige
blodige beviser på at jeg havde ofret mig for friheden. Jeg skriver mig
vej: korte
linier
fra hånden,
et aftryk af tæt beskåret
forgrening, ikke til at
spå i, men det er meget
poetisk, i
overalls, foråret, i
barndommens have. Rødhovedet
falder og triller længere og længere væk
fra stammen. En tur i skoven!? Den største af alle
haver, for hvor smukt fløjter fugle og
drenge da ikke i
det lokale, i det
globale!?: worldwideweb.gjoerslev-boegeskov.dk: et traktørsted på Stevns,
op til OTTE, jeg gentager OTTE
lune retter i buffetten. Det anbefales at bestille bord
til bedre tider. Du får lidt mere af dig selv
med hjem.
Jeg ser sådan på det
og det eeeelsker mig,
spejlet. Nu om dage er vi sgu så
landsdelte, men vi har jo selvfølgelig også fået vores storhed beskåret til
middelmådighed på det seneste
par århundreder eller tre. Tænk, at kunne holde stille,
stille forår ved
Ejderen, under Dannebrog. Lydefrit.dk, jydefrit.dk, pommesfrit.dk. Hvem tager sig af
Napoleon når det er forår!? Siden attenfireogtres har vi været i
vinterkrig med
os selv, så kommer du
sydfra og drømmer
om fred, forstår du
os slet ikke. Og det er ikke fordi vi er asociale, vi kommer da bestemt hinanden ved,
bag ryggen i
bestyrtelserne i
genforenings-Danmark. Og jo, jeg har også været
revolutionær. Jeg misbrugte
benzin under
oliekrisen, for at haste rundt til
rastepladser, og omdøbe dem til
'Rastapladser'. Nu får jeg kvalme
af reggae, og kan knap danse
vals. Det er væmmeligt, men det var
mig. Et langtrukkent liv, ja, det er lige så det knager
i knoglerne ved yderligere træk
fra nye vinde. Jeg orker ikke
flere jubelscener, hvor nogen
i den grad har fået
ret. Muren er faldet, plankeværket
malet, naboen klipper
stadig sin side af hækken
skævt. Men vi har da lært, at man ikke skal græde
over spildt mælk, når bare den er
langtidsholdbar, den holder sig lige godt uden for
sæsonen, undskyld, kartonen. En lille hvid sø. Langtidsholdbar. Hvad siger du? Er det mig
der er ved at smelte. En anderledes form for
'kalkbrud', siger du!? Er det det
du siger!? Jamen, så kan vi da more os lidt over det, på min bekostning. Jeg
giver. Men det er da godt, det er forår, så behøver man ikke selv tørre duggen
af panden, og pilen jeg fik
plantet
i dåbsgave, så jeg altid kan kende min
næsetips retning, fungerer jo også fint som
dræn. Jo jo.

*

Vi har ofret en
time, for at få mere
lys og alligevel
regner det. Men vi skal nok klare den, jeg har en plan: du løber
ind med frokosten, så ryster jeg
dugen for
dråber og krummer, og så dækker vi
op i udestuen.