|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
| M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
UDDRAG [Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]
Af  Peter Højrup er f. 1973. Han har bl.a. tidligere været medoversætter på den amerikanske digter Anne Carsons Vandveje [Basilisk 2001] "Når man finder sig selv i et synkende skib som dette, på vej ned i et bundløst hav, kan man enten sluge ilten i luftmadrassens tre kamre eller klamre sig til den og håbe på at den til sidst vil løfte vraget til overfladen.[...]
RELEVANTE LINKS:
|
Teksteksempel Uddrag fra digtet Bakkegårds Allé
Igen er der noget, du ikke forstår. Ingen tog telefonen,
og udenfor skinner solen, som skulle den gennemlyse et
barndomsminde: da brandmændene fyldte fordybningerne
omkring kemikaliebeholderne med skum, syntes jeg, at de
lignede knive, der var så dødbringende skarpe, at de måtte
opbevares i en fløjlsbeklædt kasse. Sort røg rullede hen over
skoven, og når man så ind i den, blev man suget op i himlen i én lang svimlende bevægelse.
Omstigningspladsen lå på en pløjemark, og efter min farbror døde, var det eneste, jeg kunne huske ham sige: Du får en femmer, hvis du spørger chaufføren, hvornår den her skide bus kører. Man kunne bygge et sandslot af al den tid, jeg brugte på at drive en forklaring ud af den sætning. Om det var før eller efter, fabrikken brændte, husker jeg ikke. Døden kiler sig ikke ind i en enkelt dag, når man ikke begriber den. Ingen kalenderdage med rødglødende tal, kun et uendeligt brusende lys, som jeg klemte mig ind i fra den ene tyktflydende søvn til den næste. [NB! Opsætningen kan variere lidt fra det originale digt]
|
Peter Højrups bog er udkommet på