Smuk ny samling af langtidsholdbare tekster.

ANMELDELSE: En smuk ny samling af Selma Lagerlöfs tekster har set dagens lys i anledning af hundredåret for Lagerlöfs modtagelse af Nobelprisen.

Værket er blevet til i samarbejde mellem dr.phil. Henrik Wivel og oversætteren Anne Marie Bjerg, som her har nyoversat samtlige tekster.

Fortællinger, legender, essays og taler indeholder, som titlen siger, et bredt spektrum af de genrer, Lagerlöf beskæftigede sig med, og bogen viser således også det store register, forfatteren spændte over, og hvordan hun bevægede sig hjemmevant fra den gamle legendeform over nyromantiske tekster til en lejlighedsvis næsten naturalistisk fortælleform og hyppigt sammenvævede de forskellige stilarter i et og samme værk.

Fik læst Lagerlöf op
I mit barndomshjem blev der læst højt, og Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige blev derfor mit første bekendtskab med Lagerlöfs univers.

Siden fik jeg Gösta Berlings saga i konfirmationsgave, og det var nok på dette tidspunkt, hvor jeg allerede var en flittig læser af voksenromaner, at det gik op for mig, at Selma Lagerlöf kvalitativt løfter sig langt over mange andre forfattere.

Inddelt efter genrer
Wivel og Bjergs nye samling skuffer da heller ikke, selvom jeg siden mine første læsninger af Lagerlöf har fået et betydeligt bredere litterært udsyn.

Værket er inddelt i afsnit efter genrer, og sådan har jeg valgt at læse det fra ende til anden, men man kan også vælge at springe mellem teksterne alt efter interesse og stemning. Uanset hvor man slår ned, vil man mærke dette sus af en mesters pennestrøg. Et sus, der giver kuldegysninger på den gode måde, hvilket man allerede får en fornemmelse af i Henrik Wivels på alle måder oplysende forord.

Stemningsfuldt sprog
Lagerlöf skriver naturligvis i et ældre sprog, hvilket Bjerg under nyoversættelsen gud være lovet har taget behørigt hensyn til. For den gammeldags sprogbrug hører uløseligt sammen med Lagerlöfs kunst, hvis man skal have det fulde udbytte af teksterne, som altid peger frem mod noget universelt, noget evig- og almengyldigt, det være sig i taler og essays såvel som i fiktionerne.

En voldsommere modificering af sproget i retning af vor tids udtryksform ville sandsynligvis i nogen grad have ødelagt de stemninger, de oprindelige tekster maler frem.

Storslået og rørende
Der er gods i Lagerlöfs oftest mytisk grundfæstede tekster. Det er de dybeste lag i mennesket og dets plads i naturen og verden, der bliver taget op under forskellige synsvinkler og altid med en overraskende pointe til slut.

Bedst som man tror at vide, hvor historien bevæger sig hen ad, ændrer fortælleren retning og åbner nye horisonter for læseren. Det er klassisk litteratur, når det er bedst. Det er rystende, storslået, muntert og rørende, men aldrig sentimentalt eller ligegyldigt.