INTERVIEW #2
med Steen Langstrup
[Læs også interview #1 om romanen Stikker]
Af
Ulf Joel Jensen
[FORLAGS-KRITIKER]
Billede: Logoet til Langstrups nystartede forlag
»Det kræver ikke den store indsats at udgive en bog. Det er ingen stor investering. Og som jeg tidligere har været inde på, er der meget langt mellem de geniale forlæggere. I den sidste ende er det forfattens navn og talent, der sælger bøgerne. Det er ikke forlagene.«
»Sælger en film 25.000 sæder i de danske biografer, så regnes den for et flop. Det er den slags film, der er væk 14 dage efter premieren.
Det er ikke helt de samme tal, vi arbejder med i bogbranchen.
En bog bliver udråbt til bestseller, længe inden den runder de 10.000 solgte af første udgaven. Hvilket kommer bag på mange.«
»Et for stort oplag ser [...] bedre ud på bogens budget, men det kan faktisk let ende med at dræbe bogen på længere sigt.«
»Der er så meget snobberi i dansk litteratur og markedsføring er meget uha-fy-fy. Og forlagene er bange for at virke poppede og useriøse.
Der sker nu noget med markedsføringen. Forlagene ER i udvikling, det går bare meget meget langsomt, fordi bogbranchen først og fremmest er stokkonservativ og uhyggelig bange for forandringer.«
[Citaterne er klip fra nogle kort-kommentarer som Langstrup offentliggjorde på steenlangstrup.dk, da han startede 2 Feet Entertainment]
|
*
RELEVANTE
LINKS:
Besøg Steen Langstrups selvetablerede forlag 2 Feet Entertainment
Læs Senturas interview med Steen Langstrup om romanen Stikker
|
|
Skyder på forlagsbranchen:
Nu står han på egne ben
Konservativ og fantasiløs. Forfatteren Steen Langstrup skyder ikke med løst krudt, når han sigter mod den etablerede forlagsbranche, som han har forladt for at stifte sit eget forlag, 2 Feet Entertainment. Den første bog på det nye forlag er Langstrups egen roman, Stikker, som udkom i februar i år.
Det hører absolut til sjældenhederne, at en etableret og efter danske forhold nærmest storsælgende forfatter skifter sit etablerede og velansete forlag ud for selv at udgive sine bøger. Men det er ikke desto mindre, hvad spændingsforfatteren Steen Langstrup har gjort. Efter otte bøger, de første fem fra Høst & Søn og de seneste tre fra Gyldendal, har han valgt selv at udgive sin niende, romanen Stikker.
Som baggrund for at stifte forlaget opmåler Langstup en molotovcocktail af økonomi, ambitioner og irritation. På sine tidligere forlag savnede han sin egen kunstneriske frihed, ligesom han sjældent følte noget stort mod til at prøve ting af hos forlagene. Faktisk er han ikke alt for imponeret af de etablerede forlags arbejde generelt:
Stiv, konservativ og fantasiløs
»Det er måske lidt hårdt at sige det lige ud, men det er min erfaring, at stort set alt forlagene gør, kan gøres bedre. Det skyldes nok især, at det er en meget stiv, konservativ og fantasiløs branche.« |
Det er måske lidt hårdt at sige det lige ud, men det er min erfaring, at stort set alt forlagene gør, kan gøres bedre. Det skyldes nok især, at det er en meget stiv, konservativ og fantasiløs branche. Bemærk for eksempel at én af den forgangne vinters store bognyheder har været, at man har skrevet en roman, der bygger på et filmmanus ( Thomas Vinterbergs It's all about Love, red.). Det er ikke set herhjemme før, og hvad er nu det?
Men hvad skal man sige til det? Det har amerikanerne altså gjort i 20 år! Man vover ikke meget i dansk litteratur, hverken kommercielt, litterært eller på anden måde. Man vil vist helst bare gemme sig og gentage det, man kender. Det er så trygt…
Så Langstrup har altså valgt at tage konsekvensen og søge det mindre trygge. Fremover står han uden støtte på sine egne to ben. Derfor har han valgt at døbe forlaget 2 Feet Entertainment, og ambitioner på forlagets vegne er der nok af. Men bag entusiasmen og den stålsatte vilje til at gøre tingene anderledes og bedre lurer et lille stik af usikkerhed, når Langstrup fortæller om sin nye baby:
Turen går til Indien
Jeg har det nogen gange lidt, som jeg tror Columbus må have haft det, da han skulle sejle af sted. Han var så sikker på, at jorden var rund og han derfor ville komme til Indien. Men han må også have vidst, at skibet kunne gå ned eller i en svag stund have frygtet, at jorden slet ikke var rund, og han ville ryge ud over afgrunden, som andre sikkert har ment, han ville. Jeg kan jo kun som ham sige, at jeg vil til Indien.
I fremtiden vil 2 Feet Entertainment forhåbentligt tegne sig for en mindre traditionel form for spænding. Noget ungt, noget nyt. Væk med de gamle skabeloner. De skaber kun gentagelser. En god forlægger kan selvfølgelig vælge de rigtige bøger at udgive han skal brænde lige så meget for bøgerne, som forfatterne gør. Han skal jo sørge for at de begge tjener penge. Det betyder, at han skal sørge for, at bogen finder sit publikum; at den når ud. Han skal tilrettelægge pr, omslag og så videre, så det passer til netop den bog. Han skal have mod og fantasi til at gøre det originalt. Han skal turde tage chancer, men samtidig magte at holde benene på jorden.
»..med den profil, jeg ønsker at give forlaget, er der ikke mange danske spændings-forfattere, der virker oplagte. Man kopierer helst bare amerikanerne i blinde...« |
Jeg kan ikke sige, om jeg vil satse på debutanter eller etablerede. Det ligger jo under alle omstændigheder nogle år ude i fremtiden. Og skibet kan jo synke inden da. Men med den profil, jeg ønsker at give forlaget, er der ikke mange danske spændings-forfattere, der virker oplagte. Man kopierer helst bare amerikanerne i blinde, hvis jeg må være lidt grim. På den anden side, hvem ville afvise en bestseller-forfatter, hvis en sådan skulle være lokket til?
[Læs også Senturas interview med Langstrup om romanen Stikker]
[ t o p ] [ h j e m ] |