![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
UDDRAG [Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]
Af ![]() Posens forord: Hvert ark er en selvstændig bog og kan købes separat: Ved separat køb skabes der ukontrolleret afstand og rum, rum åbne for passage, mellem de enkelte ark. "Navnet på ophavsmanden til denne ejendommelige udgivelse glimrer ved sit fravær. Anonymiteten har sikkert sine dybe, kunstideologiske grunde, men jeg kan nu ikke lade være med at synes, at der er noget selvfedt koketterende over den gestus: De, der følger med i den nye poesi, vil vide at det er Mikkel Thykier (f. 1977) der står bag - og hvorfor skal andre så forholdes den viden?" Citat: Niels Lyngsø [i en anmeldelse af posen hos Politiken 6. september 2003]
RELEVANTE LINKS:
|
Teksteksempel Uddrag fra struktur. 16 objekter forarbejder til Peter Louis-Jensen som verden set ud gennem vådt rispapir, sådan kvidrer den mærke streg, du gemmer i dit lurvede smil som et rødt stofarmbånd tabt i en spand med kalk: pletterne af smør, sne og sirup smelter mod hofterne, bukkende bøjende din pande mod knude, griffel og fang: se med dem, nu hvor vejen ikke er svøbt i kurven hos klokkerne på engen, en tone trækkes kurrende frem fra den kuppelformede silhuet, der synker sammen i en em fra Nordens nicefera, cynera scolymos, der åbnes med lyden af en knytnæve, der i nattemærket bliver til en ru overflades varmeafgivelse, men kun en fordybning udhules af staldens skygge: som slibestøv af safir fænger en skærmende hånd: intet navn kaster lys over papiret og saksens tomhed, der får dig til at glemme en asters' kirlian-aura bag aftenskyerne, vidjerne bliver sorte i bålene, og asken døsende i sin egen varme grå inden det blege genskær på den kuplede pande med porerne som kratere aftager i en smuldrende skygge og hvid, når den drysses i mælk og bruges som ansigtsmaling: i bjergets magnoliedampe syder en lampe af rispapir gennem hullet efter cirklen ud af papiret gives ordløshedens ånde, gives ordløshedens stemme.
|